Køn, Seksualitet og Mangfoldighed

Tillæg til videngrundlag for modulet køn, seksualitet og mangfoldighed, år 2016-2018

Rapporten:

“Kortlægning af forsknings- og udviklingsbaseret viden til kvalitetssikring og -udvikling af pædagoguddannelsens nationale modul: Køn, Seksualitet og Mangfoldighed”

er opdelt i afsnit, og du kan se dem på siderne nedenfor – opdelt i sektioner og i afsnit.

Hele rapporten kan downloades her: Køn, Seksualitet og Mangfoldighed (pdf – 81 sider)

Indhold i rapporten:

Rammerne for arbejdet og centrale valg:

Vidensområdets centrale temaer og søgebegreber:

Forskningskortlægningen:

Opsamling – og videre arbejde:

Bilag – Forslag til litteratur:

Download hele rapporten:

Kortlægning af forsknings- og udviklingsbaseret viden til kvalitetssikring og -udvikling af pædagoguddannelsens nationale modul: Køn, Seksualitet og Mangfoldighed (pdf – 81 sider)

Forord

Den nærværende rapport indgår i et arbejde med at bistå til kvalitetssikring og -udvikling af det nye Nationale Modul omkring ’køn, seksualitet og mangfoldighed i den nye pædagoguddannelsen.

Deltagere

Arbejdet har fundet sted i en arbejdsgruppe bestående af en repræsentant fra hver professions- højskole bestående af Gitte Riis Hansen (UCSJ – tovholder), Lene Busch Carøe (UCSyd), Ana Lisa Valente (UCN), Ellen Ravn Habekost (UCLillebælt), Heidi Bech Roesdahl (VIAUC), samt ikke mindst Caroline Jacobsen (UCC), som desværre undervejs måtte trække sig fra arbejdet på grund af sygdom.

Steen Baagøe Nielsen (Velpro, RUC) har som forskningstilknyttet stået for afrapporteringen og en kvalitetssikring af arbejdet. Det er sket med hjælp fra stud. soc. i Pædagogik og Uddannelsesstudier og Socialvidenskab, RUC Suzy Brown.

Desuden har hhv. Pernille Frandsen (UCC) bidraget med et stort søgearbejde, mens ikke mindst forskningsbibliotekarer Søren Davidsen og Mikkel Hvidtfeldt Andersen (Roskilde Universitetsbibliotek) har bidraget velvilligt med deres ekspertise og ressourcer til udvikling af søgesættet og med konkrete tidskrifts- og citationssøgninger mv. En tak også til KVINFO (Mette Ovesen) for velvilje.

Periode 

Arbejdet med denne kortlægning har været relativt kortvarigt – udført i perioden august til december 2014 – med relativt begrænsende midler og arbejdskraft. Derfor har den en vis indledende og problemindkredsende karakter.

Begyndelsen på et større arbejde 

Med den nærværende forskningsoversigt og kortlægningsarbejde er der taget hul på et større og tiltrængt arbejde, som det heldigvis umiddelbart synes muligt at videreføre: Netop som denne kortlægning er tæt på færdiggørelse er der gennem Styrelsen for Videregående Uddannelser givet tilsagn til Professionshøjskolerne om et tilskud på kr. 3 mio. til gennemførelse af et større nationalt projekt om køn, seksualitet og mangfoldighed i pædagoguddannelsen i de kommende år.

En del af opgaven vil således være at opbygge en egentlig vidensbank for det fundne materiale, og således vil der formentlig også være tid og behov for at arbejde videre med det afsøgende og opsporende arbejde med at finde relevant litteratur. Der er dermed lagt op til at denne – eller en tilsvarende arbejdsgruppe kan fortsætte sit arbejde igennem 2015.

Selv om vi i arbejdsgruppen har bestræbt os på at få lavet en grundig afdækning af tilgængelig viden på feltet, så er dette arbejde langt fra færdigt. Med videreførelsen af projektet kan det arbejde, som her fremlægges, ses som en forhåbentlig relevant ’åbning’, som forhåbentlig kan tjene til at kvalificere det fortsatte arbejde.

-retur til indholdsoversigt 

Indledning

Denne rapport er blevet til efter opdrag fra ”ekspertgruppen for ny pædagoguddannelse” med henblik på kvalitetssikring og -udvikling af det ny Nationale Modul i pædagoguddannelsen om ’køn, seksualitet og mangfoldighed’.

Forskningsoversigten består af en række indledende overvejelser omkring opgavens karakter og fastlæggelse af temaer for den relevante forskning (kap 1). Dels af en nærmere indkredsning af emnefeltet og forståelser af relevant viden der (kap.2). Og endelig følger en redegørelse for den konkrete fremgangsmåde ved litteraturindhentningen og præsentationen her.

Ud over disse rammesættende og metodiske bemærkninger består kortlægningen af den litteratur, der er fremkommet gennem de valg af centrale begreber, der er truffet før søgningerne og også undervejs ved søgningerne – og den efterfølgende screening og vurdering.

Herefter præsenteres (I bilagene) resultaterne af rækken af søgninger efter relevant forskning, som er foretaget. Mens flere af bilagene blot fremviser resultaterne af søgningerne, så indeholder andre bilag lister over kommenterede tekster, der fremviser relevant forskningsviden.

Bilagene indeholder resultater af tidsskriftsøgninger, fritekst- og emneordssøgninger i biblioteker og databaser, samt en række mere ’håndholdte’ søgninger. Hermed menes resultater af konkrete forespørgsler til hhv. skandinaviske og danske eksperter – samt resultater fra undervisere på professionshøjskolerne inden for feltet. Disse udgør oversigtens primære resultat.

Baggrund for kortlægningen

Den almene baggrund for kortlægningen: De nationale moduler som vej til øget forsknings- og vidensbasering af den nye pædagoguddannelse

Ekspertgruppen har gennem at foranstalte denne forskningsoversigt søgt at udmønte de uddannelsespolitiske intentioner, som forligskredsen bag den nye pædagoguddannelse har formuleret:

Overordnet ambition

Ifølge ekspertgruppens kommissorium for arbejdsgruppens arbejde er de overordnede ambitioner som følger:

  • ”Højere faglighed og kvalitet
  • Handlekompetencer og bedre sammenhæng til praksis
  • Øget specialisering med mere arbejdsmarkedsrelevans
  • Styrkede tværprofessionelle kompetencer

De uddannelsespolitiske ambitioner har til formål at sikre de studerende relevante handlekompetencer både i en mono- og tværprofessionel sammenhæng. Dette betyder, at undervisningen skal hvile på den nyeste forskningsbaserede viden med en stærk praksisforankring.” (Kommisorium, bilag 8 som findes i den samlede rapport)

Nationale Moduler

De Nationale Moduler er i forlængelse heraf tænkt som et væsentligt bidrag til en samlet kvalitetsudvikling af pædagoguddannelsen. De udgør centrale dimensioner ikke bare af de nye specialiseringsdele (hhv. dagtilbudspædagogik, skole- og fritidspædagogik og social- og specialpædagogik), men også af uddannelsens fællesdel: ’Pædagogens Grundfaglighed.’

De Nationale Moduler forventes her at kunne bidrage til at undervisningen i højere grad kan ”hvile på den nyeste viden”, som det hedder i kommissoriet.

Denne kortlægning er tilsvarende gennemført ud fra en ambition om at synliggøre ”eksisterende og relevant viden inden for det nationale moduls kompetencemål”.

Hensigten med arbejdet

Intentionen er, at kortlægningen skal skabe en oversigt over viden som kan ”bringes i spil” og fungere som grundlag for pædagoguddannelsen, således at undervisere og studerende under undervisningen i Pædagoguddannelsens Grundfaglighed får muligheder for at stifte bekendtskab med den bedste og mest relevante forsknings- og udviklingsviden indenfor feltet ’køn, seksualitet og mangfoldighed’.

En del af hensigten med søgningerne og dette kortlægningsarbejde har været at skabe et grundlag for at ”udarbejde en vejledende guide til, hvordan det materiale, forskningsoversigten omfatter, kan knytte an til kompetencemålene for det konkrete nationale modul, som er arbejdsgruppens gen-standsfelt.” (Kommissorium, bilag 8 som findes i den samlede rapport)

Dette arbejde kan nu hvor denne forskningsoversigt er udarbejdet for alvor tage fart.

-retur til indholdsoversigten 

Systematiske oversigter og evidensbaseret viden

Nærværende rapport tager, som nævnt, udgangspunkt i en kortlægning af forskning og viden på området, og kan ses som et første forsøg på at lave en bred afsøgende gennemgang af litteratur omkring køn, seksualitet og mangfoldighed.

De systematiske oversigter og evidensbaseret viden – eller det mulige og relevante review-arbejdes kunst

Opdraget har lydt, at der skal udarbejdes ”en systematisk oversigt over den forsknings- og udviklingsbaserede viden, som af 6 den samlede arbejdsgruppe vurderes bedst og mest relevant i relation til det pågældende moduls kompetencemål.”

Der skal knyttes nogle ord til de valg og vilkår, som denne udfordrende proces har måttet navigere i, idet det kan tjene til at belyse nogle mere almene og principielle problemer ved et sådant arbejde:

Den proces, som ligger til grund for denne afrapportering, kan gennem sin hensigt ligne de systematiske reviews, som anvendes af evidensbevægelsen, men det aktuelle kortlægningsarbejde adskiller sig også på væsentlige punkter herfra: Som ved alt review- arbejde, er der i det nærværende arbejde gjort forsøg på at fremdrage og danne sig overblik over en større mængde litteratur og en række centrale temaer og tilgange til et felt.

Der er herved indkredset et større materiale, en ’krop af litteratur’, der er valgt, dels fordi den ses som den mest relevante for de tematikker, som er i fokus for kortlægningen, dels fordi den lever op til en række almene og mere specifikke kvalitetskriterier.

Opgaven konkret

Her har opgaven iflg. kommissoriet været at ”udarbejde en systematisk oversigt over den forsknings-og udviklingsbaserede viden, som af den samlede arbejdsgruppe vurderes bedst og mest relevant i relation til det pågældende moduls kompetencemål.” (se bilag 8 som er i den fulde rapport).

Dvs. relevanskriteriet her i nogen grad er bestemt ud fra undervisningsmæssige pejlemærker konkretiseret gennem centrale begreber i kompetencemålene for uddannelsen. Evidensbevægelsens fremhæver oftest betydningen af såkaldte systematiske reviews, der tilstræber en systematisering og hierarkisering af materialer ud fra snævre anvendelsesorienterede interesser.

Kvalitet

Kvalitetsvurderingen i reviewprocessen prioriterer en standardiseret og ret rigid og ensidig (kvantitativ) metodiske tilgang, som har direkte til hensigt at skabe grundlag for en såkaldt ’evidensbaseret praksis’ gennem at tilvejebringe viden omkring effekt og effektivitet ved en given intervention.

Iflg. kommissoriet for den nærværende forskningsoversigt nævnes det tilsvarende, at der ønskes en ’systematisk oversigt’ over feltet, men arbejdsgruppen har vurderet at hensigten med at skabe en oversigt over relevant viden i sagens natur må være betydeligt bredere end blot at sigte mod effektfulde eller effektive interventioner.

Viden indenfor de centrale temaer, som modulet omhandler, har sjældent en snæver anvendelsesorienteret eller klart handleanvisende karakter, men tjener oftest til at muliggøre refleksion og dermed styrke mere almene faglige handlekompetencer. Derfor har det været arbejdsgruppens opgave at indkredse viden baseret på mere kvalitative metoder, og at fremdrage væsentlig og relevant forskning indenfor et bredt spektrum af felter, temaer og perspektiver.

Denne viden sigter langt fra alene mod at fremme en evidensbaseret praksis – eller snarere: denne viden er baseret på mere nuancerede forståelser af evidens og valid viden, fx koblet til den kontekst og det formål, som denne viden skal indgå og anvendes i – og de modtagere og praktikker, som er involveret.

Vi skal senere udfolde de specifikke indholdsmæssige udfordringer, som denne opgave re jser, men det skal her påpeges, at forskningskortlægningen også metodisk bevæger sig på relativt jomfrueligt territorium gennem at afsøge forskningskortlægninger, som er mere anvendelige i velfærdsprofessionel sammenhæng. Således har det også været et eksplicit ønske i korrespondance og til møder, at samarbejdet mellem UC-medarbejderne i arbejdsgruppen, den tilknyttede bibliotekar og forsker også gerne skulle styrke det fremtidige forskningsarbejde på UCerne, herunder skabe en infrastruktur, som også fremadrettet kunne understøtte forskning og uddannelsesudvikling. Også i denne forstand er dette arbejde tænkt som et eksemplarisk og fremadrettet samarbejde.

-retur til indholdsoversigten 

Nyt perspektiv i pædagoguddannelsen

Temaet køn, seksualitet og mangfoldighed er på mange måder en ’fremmed fugl’ som undervisningsfag, ikke bare på pædagoguddannelsen, men også på de øvrige professionsbacheloruddannelser.

Det er et fremmed i den forstand, at der aldrig tidligere har været et samlet formelt tema eller et modul, som er indgået som en større obligatorisk dimension i en professionsuddannelse. Mange pædagogstuderende vil tidligere have stødt på diskussioner om køn, seksualitet og mangfoldighed fx som dimension i undervisningen under fagelementer som Pædagogik eller Sundhed, krop og bevægelse, men et kort view ud over tidligere anvendt undervisningslitteratur i disse fag peger på, at belysningen heraf har været meget spredt og svingende – og tyngden har været meget afhængig af den enkelte undervisers indsigt og interesse.

En kernekompetence i faget

Det pædagogiske arbejde har imidlertid som kerneopgave at forholde sig til institutionelle socialiseringsprocesser og individers psykiske og fysiske udvikling og identitetsdannelse. Derfor må man selvfølgelig også i undervisningen fra tid til anden diskutere hvordan fx de forandrede betingelser for kønsidentitetsudvikling, den generelle ligestillingsudvikling eller den formelt voksende tolerance overfor fx seksuelle minoriteter og nye familiekonstruktioner får konsekvens for praksis og mere alment påvirker og forandrer børn og andre brugere/borgere.

Det er samtidig ikke voldsomt overraskende, at en større grad af formalisering af undervisning i disse temaer bliver stadig mere aktuel: Køn, seksualitet og mangfoldighed i familierelationerne bliver af mange grunde mere tilstedeværende i den offentlige debat i disse år – og således også mere tilstedeværende som fagligt og professionelt tema, der hvor brugerne og deres relationer rejser behov herfor.

Spørgsmålene har også i den offentlige debat ofte været rejst omkring pædagogfagligt relevante temaer, fx når der diskuteres brugen af stedordet ’hen’ i børnehaver, ’feminisering’ af drenge i daginstitution og skole, behovet for mandlige pædagoger, frygten for pædofili (eller ubegrundede anmeldelser heraf), de funktionshæmmedes ret til sexliv – egne børn osv.

Emnerne har de senere år været mange – og debatten (også den faglige) bærer ofte præg af begrænset viden.

Anvendbar viden?

En indledende præcisering, perspektivering og vurdering af tematikken.

Omfang og fokus for denne kortlægning har således også taget form efter visse anvendelsesperspektiver – selv om ikke er entydigt muligt med udgangspunkt i snævre forståelser af ’effekt’ eller ’evidens’ at kortlægge den ’aktuelt bedste viden om god praksis’.

Det betyder selvsagt ikke, at viden ikke kan bidrage til en vis kvalificering af praksis. Men tilgangen her afspejler en erkendelse af, at der i de højt uddifferentierede og refleksive kulturer, som trives i det moderne samfund, selvsagt ikke – selv ud fra professionelles perspektiver – kan siges at være entydige og alment accepterede veje, når det gælder disse temaer, som kan lede til entydigt effektive eller effektfulde veje til fx kønssocialisering af børn og brugere i det pædagogiske felt.

Temaerne rejser spørgsmål af moralsk, etisk og politisk karakter – og er i sin grund dybt knyttet til aktuelle kulturelle transformationer, som så at sige løber forud for vidensproduktionen. Omvendt tildeles viden i feltet en betydelig autoritet, og kan ofte blive set som vej til at bidrage til den fornødne tolerance og nyorientering overfor den kulturelle mangfoldighed, som udfolder sig.

Ligeledes forventes vidensinformerede diskussioner at afstedkomme væsentlige og nødvendige diskussioner om fx normalitet, grænser og udfordringer af tolerance overfor typer af praksis og relationer (som også til tider kan tage form som overgreb og misbrug).

Viden, mangfoldighed og hastig transformation

Viden på feltet må således oftest have som mål både at afspejle og udfordre den betydelige variation af praksisser, som det moderne samfund rummer – og de måder hvorpå tidligere dominerende kønsforståelser vedvarende og særligt gennem de seneste 4-5 årtier er blevet udfordret af ligestillingsudviklingen og fremkomsten af et mere mangfoldigt og liberalt syn på køn og seksualitet.

Den oparbejdede forskning og viden på feltet afspejler denne mangfoldighed og hastige transformation, og skabes i dag gennem en vifte af forskningsmæssige tilgange på en stor mangfoldighed af genstandsfelter i krydsfeltet mellem de pædagogiske felter på den ene side, og kønsforskning og en ligestillings- og mangfoldighedsorienteret praksis på den anden.

Hvordan “kan viden bringes i spil” i uddannelsen?

Introduktionen af pædagoguddannelsens Nationale Modul i ’køn, seksualitet og mangfoldighed’ som dimension i grundfagligheden betyder en markant skærpelse af opmærksomheden og prioriteringen af sådanne temaer.

Modulets format afkræver nu, at uddannelsesplanlæggere og undervisere må gøre sig mere omfattende pædagogiske overvejelser og eftersøge ny litteratur, sådan at tematikkerne kan udfoldes på baggrund af nyeste viden og forskning.

Det kræver, at denne viden synliggøres og tilvejebringes, sådan at pædagoguddannelsen kan understøtte de studerende og færdiguddannede pædagoger i at kunne diskutere og inkludere nye forståelser af børn, brugere og borgeres mangfoldige udvikling, kønnede identificeringer og seksuelle orienteringer, og forstå betydningen af ligestilling og rummelighed i de pædagogiske miljøer.

Dette er ikke bare en snæver didaktisk udfordring. Undervisning i disse temaer rummer særlige pædagogisk og læringsmæssige udfordringer for såvel mange undervisere som studerende, som vil bringe den enkeltes ellers indgroede opfattelser og erfaringer i spil.

Håndtering i undervisningen – tabu/overgreb/intimitet

Undervisningen kan derfor heller ikke alene være båret af saglig information, men må også oftest håndtere og læringsmæssigt bearbejde stærke holdninger, personlige, sensitive og intime erfaringer, knyttet til en vis berøringsangst eller ligefrem tabu.

For ikke at virke (for) grænseoverskridende eller bekræftende for etablerede stereotyper må relevanskriteriet herfor gerne tolkes dynamisk: Kan der gribes an til aktuelle emner som på overbevisende måde kan fremvise de reelle udfordringer og komplekse forandringer, som en vej til at etablere en nuanceret diskussion, så er det at absolut ønskeligt.

Arbejdsgruppens har ved indkredsningen af de centrale søgetermer også haft disse pædagogiske overvejelser for øje i forhold til den viden, som ’skal bringes i spil’. Det har bidraget til, at arbejdsgruppen har lavet en ret bred læsning af kompetencemålene og herved medtaget ganske mange termer fra disse. Det afspejler oplevelsen af og erfaring med at disse temaer behøver en bred kulturel tematisering i undervisningsmæssige sammenhæng.

-retur til indholdsoversigten

Centrale temaer og søgebegreber

I det følgende præsenteres først indholdet i det nationale modul. Dernæst redegøres for arbejdsgruppens udlægning af det nationale moduls centrale begreber, idet disse begreber, har dannet udgangspunkt for litteratursøgninger og screening.

Modulets indhold og læringsmål

Det nationale modul beskrives i studieordningerne som følger:

Titel: Køn, seksualitet og mangfoldighed
Omfang: 10 ECTS-point
Placering: Pædagogens grundfaglighed

Indhold:

Modulet indeholder forskellige diskurser om og perspektiver på køn, seksualitet, ligestilling og familieformer. Helt centralt står socialpsykologisk og sociologisk viden om, hvordan individuelle, sociale, institutionelle og kulturelle faktorer er med til at strukturere, muliggøre og reproducere menneskers identitet, køn, normer, værdier og handlemuligheder i en mangfoldig kultur. Denne viden belyser, hvordan køn og identitet udfoldes, forhandles og håndteres i pædagogisk praksis.

Denne viden indgår som et professionsvidens- og praksisbaseret bidrag til at håndtere og differentiere pædagogisk praksis i relation til børn, unge og voksnes udvikling, læring, identitet, dannelse og perspektiver herunder dilemmaer vedrørende seksualitet og køn.

Læringsmål:

Den studerende har viden om og færdigheder i at anvende et tværfagligt socialpsykologisk og sociologisk praksisrettet perspektiv på relationerne mellem faktorer, der generelt påvirker og muliggør børn, unge og voksnes udvikling, læring, identitet og dannelse og særligt har betydning for deres kønsidentitet, seksualitet, familieformer.

Den studerende har viden om og færdigheder i at etablere udviklende, lærerige og dannende pædagogiske miljøer og professionelle omsorgsrelationer i pædagogisk praksis baseret på børn, unge og voksnes perspektiver, på ligestilling og mangfoldighed set i relation deres familieformer og køn.

Evaluering

Den studerende kan dokumentere et repertoire af professionskompetencer, viden og færdigheder fra læringsmålene, der dokumenterer et professionelt udgangspunkt for selvstændigt at kunne handle i og reflektere over pædagogisk praksis.

Videns og færdighedsmål:

Modulet giver den studerende mulighed for at tilegne sig følgende kompetenceområder med tilknyttede videns- og færdighedsmål:

Kompetenceområder: Pædagogiske miljøer og aktiviteter

Vidensmål: Den studerende har viden om
– hvordan forskellige individuelle, sociale og kulturelle faktorer kan påvirke udvikling og læring,
– kønsidentitet, seksualitet, ligestilling og familieformer

Færdighedsmål: Den studerende kan
– differentiere omsorg og pædagogiske indsatser, så de tilgodeser børns, unges og voksnes dannelse,
– formulere faglige mål og midler til skabelse af rum for menneskers mangfoldighed og til understøttelse af kønnenes lige muligheder

Der anvendes, som det ses i modulbeskrivelsen, en række centrale begreber udover begreberne i titlen: ’Køn, seksualitet og mangfoldighed’.

Køn, familieformer, ligestilling og individualitet

Således indgår også begreber som familieformer, kønsidentitet, ligestilling og lige muligheder, foruden mere klassiske begreber for de pædagogiske og omsorgsmæssige udfordringer såsom ”børn, unge og voksnes udvikling, læring, identitet og dannelse” og de ”individuelle, sociale, institutionelle og kulturelle faktorer [som] er med til at strukturere, muliggøre og reproducere menneskers identitet, køn, normer, værdier og handlemuligheder i en mangfoldig kultur.”

Tilføjelse af begreber som fx ligestilling og familieformer specificerer på den ene side i nogen grad det tematiske område, men sådanne begreber udvider også samlet set perspektivet langt uden for det felt som den praktiske pædagogik almindeligvis retter sig mod.

Tilsvarende understreger modulbeskrivelsens formulering om betydningen af ’diskurser om og perspektiver på køn, seksualitet, ligestilling og familieformer… ’ at interessen – og dermed også søgningen efter relevant viden – må rette sig mod langt bredere samfundsmæssige udviklinger end de, som er snævert rettet mod pædagogisk praksis og påvirker de tilstedeværende (såvel børn, brugere og pårørende – samt ansatte) gennem det pædagogiske arbejde.

-retur til indholdsoversigten

Mødet:

Om mødet mellem kønsforskning, ligestillingsudviklende praksis – og pædagogisk forskning og praksis

Den viden om mødet mellem det pædagogiske arbejdes udfordringer på den ene side og køn, seksualitet og mangfoldighed (mv.) på den anden, som efterspørges, må i vid udstrækning findes uden for den pædagogiske forskning. Den viden, som findes indenfor det pædagogiske felt, må tilføres og befrugtes af relevant ny forskning og praksisudvikling, så der i praksis kan udbygges et stærkere fokus på betydninger af køn, seksualitet og mangfoldighed.

Når det i modulbeskrivelsen slås fast, at der skal opnås indsigt i ”… viden [som] belyser, hvordan køn og identitet udfoldes, forhandles og håndteres i pædagogisk praksis”, så er dette en reel udfordring, bl.a. fordi en del af den tilgængelige viden ikke blot kan appliceres i den pædagogiske praksis. Det må således diskuteres i feltet de kommende år, hvordan den store mængde af viden, som er fremkommet om de seneste årtiers forandringer i de sociale og kulturelle konstruktioner og betydninger af køn, seksualitet og mangfoldighed, kan få relevans i feltet.

Arbejdsgruppens fortolkning

Dvs. arbejdsgruppen i vid udstrækning tolker spørgsmålet om en ’snæver’ relevans som en praktisk, pædagogisk og didaktisk udfordring, som må håndteres og reflekteres af den enkelte underviser/uddannelsesplanlægger.

Derimod forekommer det åbenlyst, at der findes en bredere relevans for fremtidens pædagoger: Diskurser og perspektiver i dette felt er særligt gennem de seneste 30-50 år fremkommet gennem tværfaglig og tværdisciplinær forskning, der også i nogen grad tidligere har virket ind på og informeret det pædagogiske felt.

Det drejer sig – som der står i beskrivelsen centralt om ’socialpsykologisk og sociologisk viden’, men hertil kommer viden fra en række humanistiske og samfundsvidenskabelige discipliner, fx indenfor ikke bare pædagogik og uddannelsesforskning, sundheds(fremme)forskning, arbejdslivs – og organisationsforskning, barndoms- og ungdomsforskning, familie- og moderskabs- og fædre- forskning. kulturstudier, etnologi og antropologi, filosofi, post-koloniale studier, etnicitets- og multikulturalitetsforskning, samt ikke mindst kønsforskningsdiscipliner, såsom kvinde- og kønsforskning, ligestillingsforskning, feministisk studier, mande- og maskulinitetsforskning. pige- og drengestudier, bøsse- og sexualitetsforskning, samt queer- og intersektionalitetsforskning, der igen hver især rummer en række forgreninger og specialiseringer.

Det, som vi her bredt vil betegne som ’Køns-, ligestillings- og seksualitetsforskningen’, er samtidig påvirket og i nogen grad formet i forhold til en anden central praksis end den pædagogiske nemlig, den som bredt set knytter sig til ligestlillingsudfordringen – og det politiske, folkelige og professionelle ønske om at skabe øgede muligheder særligt for især kvinder, men også mænd og seksuelle minoriteter kan imødegå diskrimination af et traditionelt, patriarkalsk samfunds koncentration af penge, magt og voldsudøvelse i hænderne på konkrete mænd – og virksomheder, organisationer og institutioner, som traditionelt er ledet af mænd.

Tidligere tiders vidensopbygning

Den centrale drivkraft, som det aktivistisk og politiske engagement i fx kvindesagen, feminismen, mande- og LGBT-bevægelser har udgjort nationalt og internationalt, føjer noget grundlæggende til ikke bare forståelsen af vidensproduktionen og behovet for viden, men også til karakteren af den viden som er frembragt, idet også denne ofte har været drevet frem af netop behovet for belysningen af uretfærdighed, diskrimination og oplevelsen af marginalisering og eksklusion.

I det pædagogiske felt vil denne viden ofte tjene til at supplere andre humanistiske forestillinger om (menneske)ret og retfærdighed, som fx anerkendelse af børns og funktionshæmmede ret til et ’normalt’ liv, høringsret og reel inddragelse i demokratiske beslutningsprocesser.

Teori og praksis

Samtidig er vidensproduktionen ikke nødvendigvis særlig praktisk orienteret – i hvert fald ikke set fra et snævert pædagogisk professionsperspektiv. Den kan ganske ofte fremstå grundlæggende normativ idet den søger at fremvise og sandsynliggøre de uheldige konsekvenser af begrænsninger og barrierer, som i forhold til en bredere menneskelig ’praksis’ kan være nok så konkret rettet mod praktisk forandring.

Det betyder ikke at hovedparten af vidensproduktionen er ’farvet’ eller partisk, men at den ofte – som meget samfundsforskning i øvrigt – må reflektere sin baggrund og vil afspejle og forfølge sin hensigt. Såfremt vidensproduktionen således overholder almene metodologiske forskrifter og ekspliciterer sine perspektiver, så kan den også være både valid og anvendelig.

Pointen, i forhold til nærværende kortlægning, er, at den tematiske indramning, som er formuleret for dette modul, ikke er en naturgroet del af det pædagogiske felt, men henter sin pædagogiske relevans gennem sin brede samfundsmæssige udfordring af den pædagogiske praksis. Der er således tale om en viden OM relevante tematikker til anvendelse af feltet, snarere end en umiddelbar anvendbar viden for praktikker.

Udfordringer i uddannelserne

Dermed ligger der ikke bare en grundlæggende uddannelsesmæssig udfordring, som vi kun har antydet her, i forhold til at bestemme, hvor og hvordan køns- og ligestillingsfeltet knytter an til det pædagogiske felt, men også i at overveje hvor en nyere viden om betydningen af børns, unges og voksnes køn og kønsidentitet (eller fx betydningen af familieformer eller seksualiteternes mangfoldighed) kan eller skal have betydning i en institutionel og pædagogisk kontekst.

Litteraturen åbner så at sige et vindue, som det kun i beskedent omfang tidligere har været muligt at inddrage i en pædagogisk sammenhæng, og som mange studerende tidligere let har kunnet gå gennem uddannelsen stort set uden at støde på.

-retur til indholdsoversigten

Grundlæggende søgetermer

Arbejdsgruppen har via den overordnede modulbeskrivelse og læringsmålene søgt at indkredse en række grundlæggende og centrale søgetermer. Læringsmålene er todelte.

A) Første læringsmål

Første læringsmål er rettet mod ”viden om og færdigheder i at anvende et tværfagligt socialpsykologisk og sociologisk praksisrettet perspektiv på relationerne mellem faktorer, der generelt påvirker og muliggør børn, unge og voksnes udvikling, læring, identitet og dannelse og særligt har betydning for deres kønsidentitet, seksualitet, familieformer.”

Arbejdsgruppen tolker i forlængelse af ovennævnte kommentarer denne ret komplekse formulering, som rettet mod viden (mv.) om det felt som handler om brugernes (børns, unges og voksnes) udvikling mv. set fra ”tematikkens perspektiv” – dvs. udvikling for så vidt angår køn, seksualitet og mangfoldighed – med særligt blik for hvordan disse forhold knytter sig til fx familieformer og ligestilling.

I de fleste teoretiske forståelser af pædagogik, læring og socialisation vil listen af ”faktorer, der generelt påvirker og muliggør børn, unge og voksnes udvikling, læring, identitet og dannelse” være uhyre omfattende, hvilket vil tilsige at introduktionen hertil i en undervisningsmæssig sammenhæng må være af ret bred og indførende karakter.

Disse begreber kan ikke i sig selv lede en litteratursøgning idet de vil skulle medtage en uoverskuelig mængde litteratur fra faglige felter indenfor såvel psykologi, pædagogik og sociologi (samt i øvrigt en række andre videnskabelige felter fra fx økonomi til mediestudier eller fra biologi og til historie mv.). Derfor tolkes tilføjelsen af at fokus er på ”relationerne mellem faktorer, der (…) særligt har betydning for deres [dvs. børn, unge og voksnes] kønsidentitet, seksualitet, familieformer” som central. Ikke fordi dette i sig selv snævrer faktorerne meget ind,. idet det jo stadig forholder sig sådan, at snart sagt alle samfundsmæssige forhold kan påvirke de sociale ’former’ som køn, seksualitet og familie udfolder sig under.

Men indsnævringen kan være hjælpsom fordi den litteratur og forskning, som eksplicit tematiserer disse forhold er mere begrænset. Selv om der således fortsat er tale om voldsomt brede formuleringer.

Arbejdsgruppen lagde vægt på at intentionen her synes at være, dels at der skabes et indførende overblik over forståelser af køn, seksualitet og mangfoldighed, dels at interessen her især handler om viden om og indsigt i påvirkninger på subjekt-niveau (dvs. især social-psykologisk og læringsteoretisk viden).

B) Anden dimension

Den anden dimension i læringsmålene er ikke mindre kompleks – men tilsvarende nærmest kryptisk i sin formulering: ”Studerende har viden om og færdigheder i at etablere udviklende, lærerige og dannende pædagogiske miljøer og professionelle omsorgsrelationer i pædagogisk praksis baseret på børn, unge og voksnes perspektiver, på ligestilling og mangfoldighed set i relation deres familieformer og køn.”

Arbejdsgruppen tolker at denne formulering skal tjene til at de studerende i højere grad bibringes viden om betingelser – som angår køn, seksualitet og mangfoldighed – for at etablere ”de pædagogiske miljøer og omsorgsrelationer i pædagogisk praksis”.

Herunder altså viden om de vilkår, som de pædagogiske praksisser er underlagt gennem de etablerede miljøer, relationer og praksisser, som har indflydelse på, hvordan køn, seksualitet og mangfoldighed kan forvaltes eller gestaltes. Herved bliver begreber om den pædagogiske ’institution’ og arbejdets organisering, som pædagogik og omsorg centrale.

-retur til indholdsoversigten

Forskningskortlægningens konkrete metode og indhold

Forskningskortlægningen består – ud over de ovenstående indledende og rammesættende bemærkningen af en række lister over tekster, der fremviser relevant forsknings- og udviklingsviden knyttet til modulet. I det følgende kapitel præsenteres de tilgange og metoder, som er anvendt ved kortlægningen og skabelsen af listerne. Herefter følger listerne (i kapitel 4 i den fulde rapport).

Kortlægningen består dels af lister indhentet via danske og skandinaviske eksperter, samt endelig litteratur via bidrag fra undervisere fra hver af professionshøjskolerne, søgning i et antal forskningsdatabaser og tidsskrifter samt søgning i professionshøjskolernes base ’UC- viden’.

Der er således foretaget flere typer udvælgelse. De forskelligartede tilgange er tilstræbt for at sikre at oversigten, trods den begrænsede tid, der har været til rådighed, har kunnet finde frem til de tekster, som er de mest relevante inden for området.

Bilagsoversigt – litteratursøgning

Litteratursøgning dokumenteres gennem en række forskellige søgelogs og lister over fund:

Bilag 1) Ekspertlisten – en liste med titler anbefalet af 30 udvalgte nationale og skandinaviske eksperter (Bilag 1) Eksperterne blev bedt om at anbefale tre publikationer, der efter deres mening bør indgå i litteraturen til det nationale modul og som præsenterer forsknings- og udviklingsbaseret viden. – korrespondance til danske og skandinaviske forskere (hhv. bilag 1a og 1b)

Bilag 2) Underviserlisten – en liste med titler anbefalet eller videregivet af undervisere på professionshøjskolerne. Listerne er indsamlet af arbejdsgruppen fra en række undervisere, som selv har gjort erfaringer med undervisningen i de relevante temaer.

Bilag 3) Log for fritekstsøgninger og emnesøgninger i biblioteksbaser, Bibliotek.dk og forskningsdatabasen. Titler fra biblioteksdatabase-søgninger, Biblioteksdatabasesøgningerne indeholder titler og abstract på bøger, artikler mv. af både videnskabeligt og af formidlende tilsnit.

Bilag 4) Tidsskriftsøgning i udpegede tidsskrifter. Titler fra tidsskriftesøgninger. Hovedparten af artiklerne har været igennem peer review. Hvor det er muligt beskrives de anvendte videnskabelige metoder i abstractet.

Bilag 5) Citationssøgning – på baggrund af ekspertlisten: Søgning efter litteratur i Google Scholar/Web of Science efter relevant litteratur, hvor den ekspertudvalgte litteratur citeres/fungerer som reference.

Bilag 6) Fritekstsøgninger i UC-Viden på professionshøjskolernes Forsknings- og udviklingsproduktion. Listen indeholder screenede titler fra et udsnit af Professionshøjskolernes FoU- produktion.

Bilag 7) Reviews og litteraturoversigter: (Søgninger ved EVA, KORA, DCU, SFI- samt skandinaviske oversigter)

Bilag 8) Anden relevant litteratur og artikler – især for herunder fra især Kivinfo, samt formidlingslitteratur.

Litteratursøgningerne – og ikke mindst forberedelserne heraf – har været omfattende i tid. Arbejdet består af en iterativ proces (se skema i den fulde rapport).

Søgningen er afgrænset til at omfatte dansk-, skandinavisk- og engelsksproget litteratur. Det er i søgningen taget udgangspunkt i litteratur frembragt i perioden 2006 – 2014, men der er hertil tilføjet enkelte hovedværker eller ’klassikere’, som kan være noget ældre.

Der arbejdes, jf. arbejdsgruppens kommissorium, med en metode, der inkluderer en mængde relevant viden og forskning publiceret gennem anerkendte kilder, internationale og nationale forskningsreviews, nationale og skandinaviske evalueringer, analyser og udredninger, samt viden fra professionshøjskolernes FoU-produktion.

Opsamling – og videre arbejde

Denne forskningskortlægning af viden indenfor køn, seksualitet og mangfoldighed er et pionerarbejde. Der er i arbejdsgruppens diskussioner sket en vigtig indkredsning af temaer, der udgør centrale dimensioner af den viden, som forventes relevant for undervisere og studerende på det nationale modul med dette tema.

En del direkte resultater af oversigten fremgår af bilagenes gennemgang af de forskellige typer af litteratursøgning, men derudover vover vi her at samle kort op på en central pointe om tematikker, samt på proces og udeståender.

Centrale tematikker og søgetermer

Udover de tre ord fra moduloverskriften (køn, seksualitet, mangfoldighed) er der således tale om centrale begreber som (køns)ligestilling, familie/forældre, intersektionalitet, trans, queer og LGBT, vold og overgreb. Disse begreber må forstås i den kontekst de her bliver relevante, dvs. set fra et overordnet samfundsmæssigt perspektiv som spørgsmål om kønsmagt og patriarkat, kønnede diskurser og stereotyper og ligestillingspolitik og ligebehandling.

Intersektionalitet , normativitet og seksualisering. På et mere institutionelt niveau som en dimension af det pædagogiske miljø og det pædagogiske arbejde, hvilket gør begreber som det kønsopdelte arbejdsmarked, kønsarbejdsdelinger, kønnede organisationer og institutionskulturer og omsorgsarbejdets samfundsmæssige nedvurdering og usynliggørelse.

På et mere subjektivt niveau er væsentlige begreber fx kønsidentitet, seksuel identitet og mangfoldighed, socialisering, subjektivering og diskrimination.

Skematisk kunne en – ikke udtømmende – liste af centrale tematikker opregnes sådan:

  • Køn, seksualitet, mangfoldighed
  • Familie/forældre(former), trans, queer og LGBT,
  • Kønsmagt og patriarkat, kønnede diskurser og stereotyper, ligestillingspolitik, feminisme. identitetspolitik og ligebehandling.
  • Intersektionalitet, (hetero)normativitet og seksualisering
    • Normalitet, tolerance, inklusion og marginalisering
  • Det kønsopdelte arbejdsmarked og kønsarbejdsdelinger
    • Kønnede organisationer og institutionskulturer
    • Omsorgsarbejdets samfundsmæssige nedvurdering og usynliggørelse
  • Kønsidentitet, seksuel identitet og mangfoldighed, socialisering, subjektivering diskrimination. mobning, vold og overgreb. 

Disse temaer har udgjort centrale omdrejningspunkter for diskussioner om vigtige søgebegreber i litteratursøgningen og har således også (gennem forskellige kombinationer og fornødne trunkeringer) inspireret litteratursøgningen.

Præcisering af behovet for det fortsatte arbejde med forskningskortlægning og vidensbank

Forskningortlægningen bærer samtidig præg af, at det der her skulle gøres er pionerarbejde på en række niveauer. Arbejdet med denne forskningskortlægning har både været udfordrende, frugtbart og givende på en række områder for de involverede.

Det har undervejs været en vanskelig opgave at sikre et samarbejde på tværs af landet og mellem folk som har hver deres arbejdsplads, vilkår og forventninger at arbejde sammen, særligt når den infrastruktur, som søges etableret omkring opgaven af forskellige grunde skrider. fx på grund af tovholders sygemelding eller bibliotekarers sene udpegning. Det er ikke ualmindelige betingelser, men det har klart forsinker processen

Resultatet er ikke en grydeklar opskrift for fremtidige undervisere eller uddannelsesplanlæggere. Det var heller ikke intentionen.

Der skal i månederne fremover arbejdes videre på at udarbejde en vejledende guide til undervisere, som klargør hvordan det materiale, forskningsoversigten omfatter, kan knytte an til kompetencemålene for det nationale modul., ligesom der skal samles op på de hidtidige erfaringer, der er gjort med ’implementeringen’ af det nationale modul.

Behovet fremadrettet

Arbejdet med kortlægningen har herudover præciseret behovet for at arbejde med en række punkter fremadrettet:

– At der umiddelbart kan arbejdes videre med en fortsat screening og sortering af de høstede/indhentede litteraturforslag

– At der nok med fordel kan arbejdes videre på at præcisere en række centrale tematikker (med litteraturhenvisninger), som kunne understøtte undervisningsplanlægningen og sikre at kritiske perspektiver kunne få rum

– At tæt samarbejde med forskningsbibliotekarer er væsentlig for at tilvejebringe gode og overskuelige kilder – og søgninger med henblik på review og forskningsoversigter med fordel ville kunne standardiseres

– At central og væsentlig litteratur simpelthen kan være vanskelig at fremskaffe indenfor kortere tid på professionshøjskolernes biblioteker – At et forsat arbejde for at etablere en ’vidensbank’ vil være kærkomment blandt mange undervisere

– At der mangler gode danske introduktioner til brede køns-, ligestillings- og familiepolitiske problemstillinger med en åbenlys relevans for det pædagogiske arbejde

– At der fortsat synes at mangle viden hvad angår mulighederne i den ’normkritiske’ og ligestillingsorienterede pædagogik, som fylder betydeligt særligt i Sverige

– At arbejdsgruppens diskussioner er det blevet tydeligt, at selv blandt fagfolk, der er velorienterede i feltet, er der brug for vidensudveksling, når en sådan større undervisningsopgave skal løftes

-retur til indholdsoversigten 

Bilagsoversigt

Litteratursøgning består af en række forskellige søgninger:

Bilag 1) Ekspertlisten
En liste fra skandinaviske og danske forskere (Bilag 1) – korrespondance til danske og skandinaviske forskere (hhv. bilag 1a og 1b)

Bilag 2) Underviserlisten
En liste med div. undervsiningsmateriale indmeldt de aktivt undervisende på UCerne

Yderligere litteratur – anvendt på UC – ikke vurderet
Brede tekster om Kultur, kulturmøder og mangfoldighed mv.

Bilag 3) Log
For fritekstsøgninger og emnesøgninger i biblioteksbaser, Bibliotek.dk og forskningsdatabasen.dk (1. søgning – Bilag 3; 2. søgning bilag 3a)

Bilag 4) Tidsskriftsøgning
Fra udpegede tidsskrifter

Bilag 5) Citationssøgning
På baggrund af ekspertlisten: søgning i Google Scholar/Web of Science efter litteratur, hvor de udvalgte referencer nævnt.

Bilag 6) Fritekstsøgning
I Professionshøjskolerne Vidensproduktion via FoU-arbejde – søgning i ’UC viden’

Bilag 7) Reviews og litteraturoversigter

Bilag 8) Anden litteratur
Herunder fra især Kivinfo, samt formidlingslitteratur

Bilag 9) Kommissorium
Kommissorium for kvalitetssikring og -udvikling af nationale moduler i pædagoguddannelsen juni 2014

-retur til indholdsoversigten

Bilag 1 – Ekspertlisten

Skandinaviske forskeres anbefalinger til relevante titler:

Denne liste indeholder litteratur udvalgt gennem inddragelse af hhv. danske og skandinaviske eksperter inden for feltet. Arbejdsgruppen har i samarbejde forskningstilknyttede med udpeget 15 danske og 15 skandinaviske eksperter, for på denne vis at få deres bidrag og anbefalinger til litteratur. 7 danske og 10 skandinaviske forskere har udpeget i alt 48 publikationer.

Eksperterne blev bedt om at anbefale ”..tre publikationer (danske, nordiske og engelske), som du mener, tilfører en grundviden til de pædagogstuderendes uddannelse. For at få et så bredt billede som muligt beder vi dig om max at anbefale én af dine egne publikationer. ” (jf. bilag 1a).

Følgende eksperter har anbefalet litteratur:

Fra Skandinavien: Anette Hellmann, Tora Korsvold, Marie Nordberg, Kajsa Wahlström, Leif Askland, Harriet Bjerrum Nielsen, Inga Hälsningar, Hillevi Lenz Taguchi, Ann-Sofie Holm. Fra Danmark: Jytte Juul Jensen, Ulla Gerner Wohlgemuth, Cecilie Nørgaard, Susanne V Knudsen, Laura Gilliam, Rasmus Præstmann Hansen, Christian Graugaard.

Anbefalingerne fra eksperter er som hovedregel ikke kvalitetsmæssigt screenet. Dog har enkelte medtaget nogle debat- og formidlingsartikler, som vi her har valgt at udelade (de til gengæld af bilag 8).

Selve listen:

Listen af anbefalet litteratur fra nordiske og danske eksperter består af 49 titler. De indkomne forslag til bidrag har ret forskelligartet karakter. Der er tale om såvel monografier, antologier, forskningsrapporter som artikler, skrevet fra mange forskellige positioner i feltet og med mange forskellige tematiske omdrejningspunkter. De bevæger sig mellem kernetekster indenfor køns- og seksualitetsforskningen (Butler, Connell & Messerschmidt, Thorne mv.). til værker som mere konkret (fra undersøgelser) eller mere overordnet tematiserer pædagogiske og kulturteoretiske problemstillinger. Mange også danske forskere referer til skandinavisk og især svensk forskning. Integrationen af hhv. kønsforskning og den pædagogiske forskning synes mere gennemført især i den svenske forskning…

Liste med fremkommen litteratur:

Titlerne er ordnet alfabetisk.

Alexis mf. Petter, Niklas Hyland, Lennart Hellsing, Erik Winqvist, Kajsa Wahlström, Torbjörn Lundgren, Jerzy Sarnecki, Bertil Hult, Lotta Lagercrantz (2010) Dyslexi : mina bästa sidor är ordblinda [Bog]. – [s.l.] : Sveriges Utbildningsradio AB

Bogen handler om dysleksi (ordblindhed) og består af 9 personlige bidrag fra kendte svenskere som har klaret sig godt til trods for deres ordblindhed. Bogen synes ikke at være direkte relevant for Modulet Køn, seksualitet og mangfoldighed.

Ambjörnsson, Fanny (1993): I en klass för sig. Genus, klass og sexualitet bland gymnastejer. Stockholm: Ordfront

Fanny Ambjörnsson er socialantropolog og har skrevet en doktorafhandling om piger fra to gymnasieklasser og deres syn på køn og seksualitet. Bogen er baseret på et sammenlignende kvalitativt studie af unge piger mellem 16 og 18 år på to gymnasier.

Bogen bidrager til en forståelse af de komplekse relationer mellem sociale positioner som køn, klasse, seksualitet og etnicitet Udgangspunktet for Ambjörnssons undersøgelse viser hvordan kvindelighed udtrykkes forskelligt i forskellige arenaer gennem sammenligning mellem pigerne på et teoretisk studie og pigerne på et mere praksisbaseret studie, og her udfoldes de unges idealiserede forståelser af kvindelighed samt de normaliseringsprocesser hvorigennem individer tilegner sig køn.. Ambjörnssons teoretiske afsæt er poststrukturalistisk og der refereres blandt andre til J. Butler og Y. Hirdman.

Studiets udfoldelse af teoretiske begreber i analyser af empirisk materiale i form af interviewuddrag gør bogen anvendelig som studielitteratur til modulet, om end der er tale om et fagsprog som kan være vanskeligt tilgængeligt og endvidere at bogen er på svensk.

Forskningsbaseret. Velegnet til undervisning.

Andersen Peter Østergaard Fra pioner til professionel – Drivkræfter i pædagogisk arbejde [Artikel] // VERA – tidsskrifter for pædagoger. – 2011. – 2-29 NO.57/december 201. Askland Leif & Rossholt, Nina (2010) Køn i børnehøjde [Bog]. – København : Dansk psykologisk forlag, 2011. //Askland, Leif og Rossholt, Nina(2013): Køn i børnehøjde. Fakbokforlaget Vigmostad &Bjørke AS og Dansk Psykologisk Forlag AS

Bogen henvender sig til pædagoger og lærere i indskolingen med konkrete metoder til, hvordan der kan arbejdes med køn og ligestilling. Bogen introducerer centrale begreber og teorier på en let tilgængelig måde, fx i kap. 1.4 hvor bl.a. ’roller’, ’diskurser’ og ’positionering’ udfoldes og hvor kønsforskningens resultater relateres til ligestillingspraksisser i daginstitutioner. Der introduceres også metoder som diskursanalyse og observation til anvendelse i den fagprofessionelles undersøgelse af egen praksis. Det teoretiske udgangspunkt er samfundsvidenskabeligt med et fokus på, hvordan køn gøres.

Bogen er et resultat af et projekt, der gik under navnet ”At skabe mening i ligestilling i børnehaven” Et projekt iværksat i forbindelse med handlingsplanen Den gode barnehagen er en ligestillet barnehage. Projektet er finansieret af det norske børne- og familieministerium , Høgskolan Akershus Fylke og er at betragte som projektets rapport.

Rapporten fremstår som et bidrag til ligestillingspædagogikken på daginstituttionsområdet og indeholder tanker og teorier om kønssocialisering og meningsskabende diskurser og metoder til refleksion og forandring.
Bogen er egnet til undervisning. Bogens enkelte kapitler kan anvendes som litteratur til studerende på modulet Køn, seksualitet og mangfoldighed.

DelPalma & Atkinson (eds.) (2008) Invisible Boundaries: Addressing Sexualities Equality in Children’s Worlds [Bog] : Trentham

En antologi udgivet på baggrund af seminarer i et forløb over 18 måneder.5 engelske universiteter deltog og koordinerede. Hensigten med seminarerne var at inddrage mennesker fra forskellige sektorer, forskere, praktikere, interessegrupper, politikskabere og unge mennesker med henblik på at mødes og videndele omkring temaer i forhold til seksuel identitet og social inklusion.

Bogen afspejler målene med seminarerne som bl.a var at finde nye veje til conceptualisere og overvinde homofobi og transfobi i uddannelsessammenhænge og dele ideer til hvordan politikker der afspejler seksuel lighed omsættes til børn og familiers erfaringsverden. Ligeledes bidrager bogen med friske indsigter om betydningen af seksuel lighed, til mennesker, der arbejder med børn.

Berg Anne-Jorunn , Anne Britt Flemmen og Berit Gullikstad (red.) (årstal??) Likestilte norskheter. Om kjønn og etnisitet [Bog]. – Trondheim : Tapir

Bogen omhandler ligestilling i Norge med fokus på køn og etnicitet som udforskes igennem analyser af familieliv, arbejdsliv og politik. Det teoretiske udgangspunkt for de forskellige forfatterbidrag er intersektionalitet igennem hvilket forskellige ulighedsskabende positioners samspil udforskes. Bogen retter sig mod undervisere og studerende indenfor en række fag som antropologi, geografi, sprogvidenskab, sociologi, statskundskab og kulturstudier. Der er ikke et fokus på børn og unge i publikationen.

Brownhill Simon, Warin, Jo & Wernersson, Inga Men, Masculinity and Teaching in Early Childhood Education.An international perspective [Bog]. – [s.l.] : Taylor & Francis, 2015 endnu ikke udgivet. Butler Judith (1992) Contingent foundations: Feminism and the question of “postmodernism” I Butler J. & Scott, J.W. (Eds.). Feminists theorize the political. New York: Routledge, [Afsnit i bogen]

I denne teoretiske tekst diskuterer Butler ’postmodernisme’ og kritik rejses mod en forståelse af postmodernisme som en entydig teoretisk position. Ifølge Butler er der i stedet tale om forskelligartede teoretiske perspektiver, men med et fælles udgangspunkt i deres udfordring af stabile subjekter og objekter og i stedet et fokus på selve tilblivelsesprocessen af disse. Betydning for politisk feminisme er et opgør med ‘kvinden’ som et stabilt subjekt som udgangspunkt for politisk kritik.

Teksten har et højt fagligt niveau og et specifikt teoretisk fokus som ikke gør den anvendelig i modulet Køn, seksualitet og mangfoldighed.

Butler Judith Gender trouble (1990): feminism and the subversion of identity [Bog]. – New York: Routledge

Butlers bog er blevet et nøgleværk i den tradition af kønsstudier som karakteriseres som feministisk poststrukturalisme. Med udgangspunkt i Foucault tages der afstand fra en forståelse af køn som stabile fænomener og i stedet undersøges køn som diskursive kategorier som er blevet til i en udviklingsproces, hvor andre alternative betydninger er blevet udelukket. Heteroseksualitet anskues som en dominerende norm, etableret igennem en diskursiv sammenhæng mellem et biologisk køn, em kønnet adfærd og et begær rettet mod det modsatte køn. Analysernes formål er, at udfordre de etablerede kønsnormer ved at afdække dem som historiske diskurser og dermed som størrelser der kan tænkes anderledes.

Bogen indeholder væsentlige begrebsmæssige bidrag der kan anvendes i undervisningen som bl.a. beskrivelserne af kønnet som performativt og opgøret med skelnen mellem det biologiske sex og det kulturelt specifikke gender, om end værkets faglige sprog og kompleksitet vil gøre det vanskeligt at anvende teksten direkte i undervisningen.

Bøe Ingrid (1996) Kjønnsblind, kjønnsnøytral eller kjønnsbevisst? : pedagoger møter kolleger, barn og foreldre [Bog]. – Oslo : Universitetsforlaget, 1936 (genudgivet 2014??)

Bogen er en lærebog henvendt til lærer- og pædagogstuderende med det formål at give indsigt i det pædagogiske arbejde med køn i skoler og dagtilbud. Bogen introducerer centrale begreber som grundlag for arbejdet med køn og ligestilling med udgangspunkt i litteratur på området, relevant lovgivning og i mindre grad empiriske eksempler. Fokus er på, at give anvisninger om hvordan professionelle kan arbejde med køn og ligestilling i samarbejde med kolleger og i mødet med børn og forældre.
Undervisere i modulet Køn, Seksualitet og Mangfoldighed kan finde inspiration i de spørgsmål og øvelser til studerende som angives i bogen efter hvert kapitel.

Connell, R. W. & Messerschmidt, James.W. (2005): Hegemonic masculinity. Rethinking the concept. Gender & Society, 19(6), pp. 829 – 859

Begrebet hegemonisk maskulinitet har påvirket kønsstudier på tværs af mange fagområder, og har givet anledning til alvorlig kritik. Forfatterne kortlægger begrebet i forskningen, og evaluerer de væsentlige kritikpunkter.

Egnet som baggrundsmateriale for undervisere. Findes online.

Connolly Paul (1998,2006) Racism, gender identities and young children. Social relations in a multi-ethnic inner-city primary school. London: Routledge.

Publiceret første gang I 1998 på baggrund af forfatterens ph.d –thesis med fokus på : Hvilken rolle spiller skolen i udviklingen af unge børns race og kønsidentitet. I studiet er opsamlet viden og holdninger fra 5- 6

årige børn fra multietniske førskoler og repræsenterer dermed børnenes egen stemem. Udgivelsen trækker på detaljerede observationer af børnene i skole og lokalsamfund og bidrager dermed til hvordan og hvorfor de trækker på diskurser i forhold til race, i forhold til kønsidentitetudviklingen.

Udgivelsen er egnet som baggrundslitteratur for UFM

Danmarks Evaluserings Institut (2009) Blik for køn i pædagogisk praksis [Artikel]. – [s.l.] : EVA (Danmarks Evalueringsinstitut), 2009 . – http://www.eva.dk/projekter/2008/koen-og- uddannelsesvalg/projektprodukter/blik-for-koen.

Notatet bygger udelukkende på skriftlige kilder. Der er samlet og sammenfattet en række nyere nordiske debatbøger, undersøgelser og forskningsbidrag som har præget debatten om køn de seneste år

Formålet med notatet er:

• At redegøre for to aktuelle tilgange til forståelse og håndtering af køn i skoler og daginstituti- oner – her betegnet som dels en sociokulturelle og dels en biologiserende tilgang

• At formidle viden om forskellige redskaber og tiltag til det konkrete og reflekterede arbejde med køn i skole og daginstitutioner

I notatet er der fokus på disse to tilgange til arbejdet med køn. Notatet redegør for de to tilganges grundlæggende forståelser af og bud på håndtering af køn i praksis.

Dernæst belyses de to positioners forskningsmæssige udgangspunkt og belæg, og styrker og svagheder ved de to tilgange drøftes. Endelig giver notatet en oversigt over konkrete redskaber, litteratur og links som inspiration til det videre arbejde med køn i dagligdagen på skoler og daginstitutioner.

Notatet er anvendeligt til anvendelse i undervisningen og som baggrundslitteratur

Davies, B. 2003. Hur flickor och pojkar gør køn (Frogs and snails and feminist tales: Preschool children and gender. Stockholm, Liber

Resume: Den australske forsker, Bronwyn Davies, undersøger i bogen, hvordan køn konstrueres socialt igennem leg, samtaler og miljø på daginstitutionsområdet. Det teoretiske udgangspunkt er poststrukturalisme med et fokus på diskurser og tilgængelige kønspositioner som børn kan indtage. Der er fokus på sprogets betydning for identitetskonstruktionen og den ramme det sætter for barnets muligheder, ligesom forfatteren har fokus på tilegnelsen af kropslige færdigheder som at sidde ’kvindeligt’ og ’mandligt’ samt symbolske udtryk i form af frisure og tøjvalg.

Ellingsæter Anne Lise og Widerberg, Karin (red) (2012) Velferdsstatens familier : nye sosiologiske perspektiver [Bog]. – [s.l.] : Gyldendal Akademisk,

Bogen er en samling af forskningsbidrag som på forskellig vis analyserer de samfundsmæssige rammer som indvirker på nutidige familiers liv, herunder indvirkningen af klassetilhørsforhold, etnicitet og velfærdsstatspolitikker og skaber ændringer i den kønsbestemte arbejdsdeling mellem mødre og fædre i den norske velfærdsstat. Bogen indeholder et fokus på de samfundsudviklinger som danner ramme om familieformer og praksisser, herunder på den historiske udvikling i omsorgsarbejdet (kap. 4) og på ændringer i mænd og kvinders andel af arbejde i hjemmet og på arbejdsmarkedet (kap. 8).

To kapitler omhandler indvandrere, hvor forskellige grupper af indvandreres holdninger og praksis angående ligestilling sammenlignes med norske familier (kap. 12), og et kvalitativt studie af moralske forhandlinger om familie og lønarbejde mellem kvinder født i Norge og deres mødre som er indvandrere (kap. 13). Der er i bogen et større fokus på fædre end mødre og ingen kapitler omhandler børn.

Gilliam Laura (2007): ”Ballade og muslimsk rettro som oppositionel kulturel form. Etniske minoritetsdrenges kulturkonstruktion i skolen”, I: Barn, nr. 3-4, s. 59-79. Trondhjem: Norsk Senter for Barneforskning.

 Forskningsbaseret og informeret artikel. Artiklen sætter fokus på etniske minoritetsdrenges kulturkonstruktion i skolen. Såvel lærere, etniske minoritetsbørn som etnisk danske børn opfatter udlændinge og indvandrere og tilmed muslimer, som ballademagere og at danske børn opfattes som gode og dygtige elever. Lærerne forklarer drengenes adfærd med et problematisk kulturmøde mellem drengenes hjem og den danske skole.

Artiklen argumenterer i stedet for at indvandrerdrengenes balladeadfærd langt hen ad vejen er konstrueret gennem deres erfaringer i skolen og den magtrelation de indgår i.

Artiklen er egnet til undervisning

Graugaard Christian Vokseværker – Et signalement af unge danskeres seksuelle liv [Artikel] // Psyke & Logos. – 2010. – 31 s. 232-256.

Artiklen præsenterer et overblik over unge danskeres seksuelle liv. Unges livsbetingelser trækkes frem og vilkår for deres seksuelle relationer og identitetsdannelse gennemgås. Artiklen peger på at flertallet af seksuelt aktive unge er tilfredse med deres aktuelle seksuelle aktiviteter, og at de fleste unge håndtere senmodernitetens kompleksitet og udfordringer med pragmatisk sans.

Til trods for dette er der en gruppe unge, der har svært ved at honorere krav om refleksivitet, foranderlighed og navigation i komplekse sociale arenaer – dette ligger til grund for at der i artiklen kaldes på mere systematisk forskning på området og større fokus på sundhedsforebyggelse.

Baseret på forskning og statistisk data Egnet til anvendelse i undervisning

Hedlin Maria Lilla genushäftet 2.0. Om genus och skolans jämställdhetsmål [Bog]. – 2010. – Årg. .http://lnu.se/polopoly_fs/1.42661!Lilla{1da41a05d6d08603885cbb78c8bc850d9ee0b9d3cef9245e82f36c30ca6da3c2}20genush{1da41a05d6d08603885cbb78c8bc850d9ee0b9d3cef9245e82f36c30ca6da3c2}C3{1da41a05d6d08603885cbb78c8bc850d9ee0b9d3cef9245e82f36c30ca6da3c2}A4ftet{1da41a05d6d08603885cbb78c8bc850d9ee0b9d3cef9245e82f36c30ca6da3c2}202.0{1da41a05d6d08603885cbb78c8bc850d9ee0b9d3cef9245e82f36c30ca6da3c2}20pdf.pdf
Hedman Stefan (2005) Frisk rygg helt enkelt [Bog]. – [s.l.]

Bogen har karakter af en selvhjælpsbog, hvor forfatteren guider læseren om de følelser der findes lagrede i kroppen og vejleder til hvorledes læseren selv kan løse op for blokkeringer, hvorved rygsmerter forvinderog der skabes harmoni og sundhed. Bogen synes ikke at være direkte relevant for Modulet Køn, seksualitet og mangfoldighed.

Hellman Anette Vardagsliv i förskolan ur ett normkritiskt perspektiv [Bog]. – Stockholm : Liber, 2012

På baggrund af observationer og igennem konkrete eksempler udforsker forfatteren, hvorledes normer skabes, opretholdes og forhandles i daginstitutioner og derigennem hvordan køn skabes igennem sociale processer. Bogen har et ligestillingspolitisk formål og anlægger et kritisk blik på de normer der er knyttet til de to køns forskellige egenskaber.

Forfatteren undersøger de kønnede forestillingers betydning for pædagogernes arbejde og beskriver hvorledes nogen børn bliver usynlige for såvel pædagoger som andre børn og dermed ikke får den nødvendige støtte. Bogen indeholder også en række forslag til det pædagogiske arbejde og er henvendt til pædagogstuderende og pædagoger.

Holm, Ann-Sofie (2008): Relationer I skolan. En studie av feminiteter och maskuliniteter i år 9. Göteborgs Universitet; ACTA Universitatis Gothoburgensis

Et af fire selvstændige doktorafhandlingsprojekter der indgår i forskningsprogrammet Förändrade köns/genusordninger i skola och utbildning. Policy, perspektiv och praktik. Göteborgs universitet, Högskolan i Boräs, Umeå Universitet og malmö Högskola. Afhandlingen handler om relationer og om hvordan de unge på forskellige måder fremtræder som drenge og piger i skolen. Studiet er baseret på observationer, samtaler og interview i to 9 klasser. Eleverne konstruerer kønsidentitet i de daglige relationer med hinanden, men lærerne og i relation til de gældende normer på skolen. Resultatet viser at både det feminine og det maskuline udtrykkes på forskellig måde alt efter den konkrete situation.

I afhandlingen diskuteres hvordan venskabsrelationer mellem drenge og piger både kan udviske og forstærke den gældende kønsdiskurs. Handlinger der konnoterer med drenge beskrives positiv, mens de handlinger og relationer der konnoterer til piger beskrives som negative, hvilket er med til at befæste maskulinitet som den styrende norm.

Forskningsbaseret. Velegnet til undervisning. Findes online. https://gupea.ub.gu.se/bitstream/2077/17220/5/gupea_2077_17220_5.pdf .

Hyde J., Lindberg, S-M., Linn, M-C., Ellis, A-B. & Williams, C. Gender Similarities Characterize Maths Performance. [Tidsskrift]. – [s.l.] : Science, 2008. – vol. 321 no 5888, 494-495

Jensen, Jytte Juul. (2005): “Vi beriger hinanden, og vi sparker hinanden” – om kønnets betydning I pædagogisk arbejde med voksne udviklingshæmmede. Vera – Køn arbejde og pædagogik no. 33, s. 20 – 29. 2005

Artiklen bygger på resultater af et forskningsprojekt om voksne mennesker med udviklingshæmning baseret på interview med 13 pædagoger. Interviewene indgik i et europæisk forskningsprojekt Care Work in Europe. Artiklen fokuserer på kønnets betydning i arbejdet inden for handicapområdet. Pædagogerne fremhæver forskellige fordele for brugerne når begge køn er repræsenteret blandt personalet.

Der peges på de to køn forskellige tilgange til brugerne, kvinderne som omsorgsfigurer og mændene som dem der udfordrer. Der ud over peges der på at en kønsblandet personalegruppe giver en anden dynamik end en monokønnet gruppe. Interviewene viser at der i det pædagogiske arbejde etableres kønsspecifik arbejdsdeling, og at den omsorgsopgave der er knyttet til handicapområdet ikke har særlig høj værdi, og ikke ses som fagligt gyldigt. Egnet til undervisning.

Kampmann Jan Børnekultur, køn og læreproceser i børnehave og indskoling [Artikel] // Kvinder, køn & forsking. – 2000. – 9.årg., no. 1, 55-69
Kay Pollak (2007) Att välja glädje: en bok om att få ett bättre liv [Bog]. – [s.l.] : Anderson pocket

Bogen er skrevet filminstruktøren Kay Pollak og har karakter af en selvhjælpsbog som byder på redskaber og øvelser til at skabe et bedre liv for sig selv og de mennesker man møder. Bogen indeholder mindre afsnit hvor læseren opfordres til at reflektere over sig selv og mødet med andre under overskrifter som ’lycklig dag efter dag’ og ’Inte ditt fel’. Bogen synes ikke at være direkte relevant for Modulet Køn, seksualitet og mangfoldighed.

Nayak, Anoop & Kehily, Mary Jane( 2007): Gender, Youth and Culture – Young Masculinities and Femininities, Palgrave Macmillan

Udgivelsen baseres på nyere forskning og debatter omkring unge feminine og maskuline identiteter. Forfatterne er professorer i henholdsvis Social and Culturel Geography, Newcastle University, UK og i Gender and Education, Open University, UK.

Udgivelsen kombinerer den aktuelle debat om ungdomskultur med klare fremstillinger af de klassiske teorier, der informerer akademiske diskussioner. Kapitlerne indeholder rige eksempler fra såvel etnografiske undersøgelser som populære medier, for at vise hvordan køn skabes, forbruges, reguleres og fremstilles i ungdomskulturen. Samtidig undersøges kønsidentitet i forhold til alder klasse, seksualitet, identitet og seksualitet.

Med global rækkevidde favner bogen perspektiver og eksempler fra arbejdet med at undersøge betydningen af sociokulturelle faktorers betydning i forhold til kønsidentitet, på både internationalt og hverdags niveau (egen oversættelse)

Knudsen, Susanne V (2010): Køn i skolen. Køn, pædagogik og pædagogiske tekster. 1. udgave 1. oplag , Frydenlund

Bogen henvender sig til lærerstuderende, lærere i skolen, lærere, efteruddannelse og andre interesserede. Køn i skolen præsenterer og analyserer pædagogik og pædagogiske tekster med blik for kønnets betydning. Køn er mangfoldigt og foranderligt. Forfatteren viser via observationer fra klasserum, hvordan begrebet kommer til syne og er på spil i pædagogiske praksis.

Gennem analyser af læremidler og lærebøger og uformelle læringssituationer peges på de pædagogiske teksters fokus og syn på køn.

Susanne v. Knudsen er professor i pædagogiske tekster ved Høgskolen i Vestfold, Norge og integrerer med denne udgivelse kønsstudier og de pædagogiske studier og udgivelsen indeholder afslutningsvis et afsnit om pædagogiske strategier, der viser hvordan forskellige studier i køn har givet sig udslag i forskellige forslag til handlinger, – eller strategier.

Bogen henvender sig primært til folkeskolens medarbejdere, – som også omfatter pædagoger. Egnet til anvendelse i undervisning og også baggrundslitteratur til UFM (Uddannelsesfaglige medarbejdere

I Kapitel 2 Teorier og tanker om køn. fra Køn i skolen. (s 15-53) baserer sig på forskellige teorier om køn, hverken som objektive tilkendegivelser eller forfatterens subjektive tilkendegivelser. Hensigten er at skabe refleksion.
Det første større afsnit præsenterer teoretiske tanker og historiske undersøgelser, der sætter køn til debat i de forskellige fremstillinger om køn; et køn, to køn og flere køn.

Det andet stører afsnit giver forskellige sar på, hvordan køn er fremstillet i forskellige forskningstraditioner: kvinde-, mande- og kønsforskningen samt nyere queerforskning og interseksualitetsforskning. Feministiske videnskabsteorier og indspil i ligestillingsforskningen er ligeledes medtaget.

Tredje afsnit giver indsigt i forskellige forståelser af køn, som de kommer til udtryk i studier af det biologiske, det eksistentielle og det konstruerede køn.

Kapitlet er egnet til anvendelse i undervisning og som baggrundslitteratur.

Korsvold Tora (red.) (2011) Barn, barndom, inkludering [Bog]. – Bergen : Fagbokforlaget

Bogens fokus er på inklusion og muligheden for at rumme en mangfoldighed af børn i børnehaven og er rettet mod studerende på masterniveau ved pædagog faget og læreruddannelse. I bogens forskellige bidrag behandles og diskuteres inklusionsprocesser ift. til en række minoritetsgrupper, børn med nedsat funktionsevne, børn med anden etnisk baggrund og udsatte børn. Der er således ikke et direkte fokus på køn i bidragene.

Kruse, Anne-Mette (1995). Pigepædagogik og drengepædagogik – debat, praksis og perspektiver. Arbejdsnotat fra Center for kvinde og kønsforskning i Århus

Udgivelsen er af forfatteren betegnet som et arbejdsnotat og referer til såvel ældre forskning samt artikler og andre udgivelser. Nyeste reference er fra 1994. Susanne V Knudsen betegner den som en klassiker, som har ført til praksis og megen debat

Udgivelsen indeholder overskrifter som: 1980-ernes klasserumsforskning, Hvorfor kønsopdeling? Teoretiske begrundelser, Erfaringer, Kønsopdeling – progressivt eller reaktionært, pigepædagogik, hvordan forstå vi drenge? Og En antisexistisk drengepædagogik – modbilleder/styrebilleder

Arbejdsnotatet er ikke egnet til anvendelse i undervisningen,- kan evt have historisk interesse, som baggrund for UFM

Lenz Tauguchi, Hillevi., Bodén, Linnea. & Ohrlander, Kajsa. (2011): En rosa pedagogik. Jämställdhetspedagogiska utmaningar. Stockholm: Liber

En bog der kommer ud af forskningsprojektet Förskolan som jämställdhetspolitisk arena 2006 – 2010 finansieret af Vetenskapsrådet , og samler i de forskellige kapitler op på perspektiver, teori og pædagogisk praksis. Formålet er, at bidrage til ligestillingsarbejdet på dagtilbudsområdet igennem analyser af kendte ligestillingspraksisser og – strategier, som udgangspunkt for at pege på udviklingsområder og nye tiltag for ligestilling. Første del er et historisk perspektiv på ligestillings og genuspædagogikken i Sverige.

Anden del samler op på den praksis der er på området, dels gennem analyse af materiale fra projektet og dels fra både national og international litteratur på området.

Tredje del har fokus på sprog og forholde må der s betydning for relationen mellem børn og voksne. Der er kapitler om de teoretiske udfordringer der er for genus og normkritisk arbejde, og hvordan materielle ting og pædagogiske miljøer har betydning for barnet subjektivitet i førskolen. En rosa pædagogik som et alternativ til både genuspædagogikken og den normkritiske pædagogik.

Forskningsbaseret. Velegnet til undervisning.

Martin, Jane Roland (1987): Reclaiming a Conversation: The Ideal of Educated Woman. Routledge

Igennem bogens kapitler analyseres og diskuteres forskellige forfattere og tænkeres tilgang og forståelse af uddannelse af kvinden, i deres litterære værker. Fra Planton til det tidlige 20 århundrede. Der er blandt andre en analyse af Rousseaus Sophie og Wollstonecrafts ”døtre” fra A vindication of the Rights of Woman. Roland samler til sidst ind til egen anbefaling til en uddannelse der opfylder behovene hos både mønd og kvinder.

Et litteraturstudie, hvor der analyseres på forskellige værkers forståelse af kvindens uddannelse. Egnet som baggrundsmateriale forundervisere.

Martinsson Lena & Reimers Eva (red.) (2010) Norm struggles – sexualities in Martinsson & Reimers (eds.) contention [Bog] : Cambridge scholars publishing

En antologi med bidrag fra internationale forskere fra forskellige universiteter (– en del svenske) om køn og seksualitet, og særligt den heteroseksuelle norm, i en bred vifte af sociale rum, herunder dagtilbud og i skoler. I kapitlerne undersøges hvorledes normer for køn og seksuel orientering forhandles, udfordres og stabiliseres samt normernes effekter for individer i sociale fællesskaber. Fokus rettes mod pædagoger og læreres rolle samt mod kulturelle produkter for børn.

Forfatterne udforsker og diskuterer hvordan normer, specielt heteronormativitet skabes og genskabes, men også hvordan modsætninger, forandringer og forstyrrelser, der følger med forskellige normer og strukturerende kræfter. Obserervationerne stammer fra forskellige settings bl.a skoler, universiteter, passagerskibe, brandvæsen, i forskellige nationer.

Bogen indeholder empiriske analyser som kan anvendes i undervisningen af studerende. Kapitlernes udprægede fagsprog samt diskussion af teoretiske begreber gør dem mindre egnede som litteratur for studerende. Udgivelsen kan være egnet som baggrundslitteratur for UFM

Martinsson, Lena & Reimers, Eva (2014): Skola i normer. Malmö: Gleerups

Bogen bygger på et forskningsprojekt Klass i marknadsliberale utbilkningsdiskurser, et studie finansieret af Vetenskapsrådet og EU finasieret Equal projektet Under Ytan, og er et empirisk og teoretisk studie af normer, Bogen undersøger hvordan normer for hvordan man kan være, opføres, gentages og udfordres af elever og lærer i skolen. Der fokuseres på seksualitet, men der diskuteres også alder køn, klasse og nationalitet.

En gennemgribende ide i bogen er, at forestillingerne om normalitet skaber det som passer ind, og det der bliver Det andet eller De andre. Det fører til udelukkelse, hvor det anderledes bliver defineret væk som fremmed og fjernt. Men samtidig er der modsigelser både i skolens daglige praksis der skaber mulighed for modstand.

Et empirisk teoretisk studie af normer, med en normforståelse inspireret af M. Foucault og J. Butler.
Forskningsbaseret. Egnet til undervisning.

Mortensen E., Egeland C., Gressgård R., Holst, C., Jegerstedt K., Rosland S., & Sampson, K. (red.) (2008) Kjønnsteori [Bog]. – Oslo : Gyldendal akademisk.

Bogen er en tværfaglig indføring i kønsteori med hovedvægt på de vigtigste teoretiske bevægelser i Europa og USA efter 1980 og omfatter bl.a. bidrag fra fagene filosofi, medievidenskab, kunsthistorie og socialantropologi.

Under overskrifter som ’seksualitetsteori og skeiv teori ’ og ’postkolonial teori, svart feminisme og antropologi’ introducerer kapitlerne en række kønsteoretiske forfatteres positioner.
Blandt bogens centrale temaer er spørgsmålene om, hvordan vi skal forstå køn og hvordan disse forestillinger har ændret sig historisk og hvordan forholdet er mellem køn og kategorierne seksualitet, klasse og race.

Nielsen, Harriet Bjerrum (red) (2014: Forskjellen i klassen. Nye perspektiver på kjønn, klasse og etnisitet i skole. Oslo: universitetsforlaget

Denne bog er et resultat af et forskningsprojekt ”Nye kjønn, andre krav” der tager udgangspunkt i køn og undersøger forholdet mellem to samfundsmæssige forandringsprocesser. På den ene siden forandringer i hvad køn betyder for barnets opvækst i dag, og på den anden side forandringer i de krav og forventninger der er fra skole, eksempelvis med hensyn til et andet kompetencefokus.

Der er i bogen fokus på forskelle, – klasseforskelle, kønsforskelle, kulturforskelle og forskelle i skoleklassen. Nogle forskelle der ikke er givet en gang for alle, og der skrives frem hvordan betydningen af køn, social klasse og etnicitet varierer i forskellige kontekst og sociale processer.

Projektet er tværfagligt og forfatterne har baggrund i forskellig fag som pædagogik, sociologi, statsvidenskab, socialantropologi og kulturstudier.

Baseret på forskning. Velegnet til undervisning.

Nordfjell Bredesen, Ole (2004) Nye gutter og jenter – en ny pedagogikk? Nordisk ministerråd, Embetsmannskomiteen for likestilling og Nordisk ministerråds sekretariat [Bog]. – Oslo : Cappelen Akademisk, 2004

Bogen dokumenterer, at pædagoger handler på baggrund af ofte ubevidste kønsstereotype forestillinger. Forfatteren præsenterer på den baggrund en række forslag til, hvordan vilkårene kan forbedres for drenge og piger i børnehaver og skoler. Ligestilling handler ikke om, at drenge og piger skal blive mere ens, men om at udvide mulighederne for, hvordan man kan være dreng og pige på mange forskellige måder. Pædagogerne kan være med til at udvide grænserne for den måde hvorpå børnene forstår normal drenge og pige adfærd.

Bogen sætter fokus på drengenes position i børnehaver og skoler og spørger om disse er blevet glemt i ligestillingsdebatten som har haft et fokus på pigerne. Forfatteren diskuterer den tilsyneladende uoverensstemmelse i mellem, at det er drengene som er overrepræsenteret i specialundervisning og som klarer sig svagere i skolen end pigerne samtidigt med at det stadigt er mændene som indtager magtpositioner i samfundet.

Olesen J, & Aggerholm, K, & Kofoed, J. Flere end to slags børn – en rapport om køn og ligestilling i børnehaven. [Rapport]. – [s.l.] : Learning Lap Denmark. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, 2008

Rapporten indeholder et review over nyere nordisk litteratur. Undersøgelse er rettet mod de sociale og kulturelle processer, der har betydning for, at drenge bliver drenge på en særlig måde, og piger bliver piger på en særlig måde. Køn ”gøres”, i den forstand, at mennesker ”kønnes. Perspektivet er, at køn anskues som fortsat tilblivelse, hvor børn og pædagoger konstruerer køn, og de betydninger der knyttes til henholdsvis drenge- og pigekroppe.

Anslår temaer som; mangfoldighed, børnehaven som kontekst for skabelse af køn, kulturelle perspektiver, narrativer, anbefalinger.

Forskningsbaseret; observationsstudier og interviews. Egnet til både underviseres baggrundsmateriale og egnet til anvendelse i undervisning.

Palmer, Anna (2011): Hur blir man matematisk? Att skapa nya relation till matematik och genus i arbetet medyngrebarn.Stockholm: Liber

Bogen viser hvordan vi kan forandre vores indstilling til emnet og blive mere matematiske. Fore vi fødes ikke som matematikere, og hvordan vi opfatter os selv beror på situationer, miljø og sammenhænge. Der er praksisnære beskrivelser og der relateres til pædagogisk arbejde, blandt andet tanker fra Reggio Emilia.

Poulsgaard Kirsten & Liberg, Ulla (2012) Forskning i pædagogisk praksis [Bog]. – København : Akademisk forlag

Bogen indeholder en række forskningsbidrag om børns hverdagsliv i daginstitutioner og fritidsordninger. Bogens formål, er at bidrage med faglig viden til pædagogers praksis igennem tekster som er let tilgængelige. Anette Hellmans bidrag ’Kan Batman være lyserød’ omhandler køn og præsenterer forskningsresultater om, hvordan køn skabes i børnehaver.

Undersøgelsen bygger på datamateriale indsamlet igennem to år i en børnehave og har fokus på normer knyttet til det at være ’drenget’ og på hvorledes disse forhandles i relationerne mellem børn og pædagoger i en børnehave. Undersøgelsen viser at stereotype opfattelser af køn blandt pædagoger kommer til udtryk i planlægningen af aktiviteter.

Bidragets formål er, at udfordre de dominerende kønsnormer og på baggrund af sine fund giver forfatteren forslag til pædagogisk praksis.

Prieur, Annick (2004): Balansekunstnere. Betydningen af innvandrerbakgrunn i Norge. Oslo : Pax forlag

Bogen præsenterer forskningsresultater fra en større kvalitativ undersøgelse af unge mennesker med indvandrerbaggrund i Norge. Det teoretiske udgangspunkt er Pierre Bourdieus sociologi som anvendes til at fokusere på sociale strukturer og de unges habitusformer. Der er et skærpet blik på betydningen af køn i bogen og hvordan kønsidentitet spiller sammen med andre sociale identiteter som etnisk tilhørsforhold.

I kapitlet ’Familiefølelse og kjønnskonstruksjoner’ bidrager forfatteren til en mere nuanceret forståelse af, hvordan unge indvandrere viderefører kønsroller fra forældrenes hjemland. Forfatteren illustrer gennem længere beskrivelser af informanter og interviewuddrag, at de unges kønnede identitetskonstruktioner er komplekse og ikke kan reduceres til enten norsk kultur eller forældrenes oprindelige kultur.

Anna Prieur finder at det særligt er på familie og kønsområdet at forskellene mellem det norske samfund og de samfund indvandrerfamilierne kommer fra, er størst. Interviewene af de 52 unge viser at indvandringssituationen skaber nye væremåder og nye konflikter mellem de unge og deres forældre og de unge og samfundet.

Bogens beskrivelser af informanter kan anvendes som cases til undervisningen i modulet, hvor de særligt kan anvendes til diskussion og illustration af samspillet mellem forskellige sociale kategorier.

Baseret på forskning. Velegnet til undervisning.

Reimers Eva & Martinsson, Lena (red.) (2014) Skola i normer [Bog]. – Malmö : Gleerup. 2:a upplagan

Bogen er først og fremmest henvendt til lærere og lærestuderende og omhandler seksualitet men inddrager også alder, køn, klasse og nationalitet i skolens sociale rum. Analyserne retter fokus mod både de fagprofessionelle og eleverne i skolen og på hvorledes normer opretholdes og udfordres. I bogens bidrag udfoldes kønspædagogik og flere steder anvendes der empiriske uddrag i de teoretiske diskussioner af heteroseksuelle norm.

Bogens teoretiske udgangspunkt er socialkonstruktivistisk med et fokus på hvordan normer skaber køn og dermed begrænser individers handlemuligheder.

Staunæs, Dorthe (2005). Pæne piger og dumme drenge : Pædagogik med (den selvfølgelige) forskel som diktat og gennemsnittet som rettesnor. I: Kvinder, Koen og Forskning, Vol. 14, No. 3, 2005, p. 54-58

Et essay der diskuterer forskningsviden. Essayets undertitel ” Pædagogik med (den selvfølgelige) forskel som diktat og med gennemsnittet som rettesnor – er det særligt smart?” angiver indholdet ganske præcist. I essayet diskuteres, hvordan den aktuelle hjerneforskning bidrager til legitimering af biologiserede kønsstereotypier af skolebørn samt hvordan samme hjerneforskning kommer til at diktere pædagogikken.

Når køn fastfryses i snævre stereotypier bliver de pædagogiske dagsordener der sættes i skolen for snævre. Defineringen af hvad barndommens piger og drenge har mulighed for at udvikle sig til, hvilke barndomsparadigmer, der er virksomme og hvilke formål disse paradigmer legitimerer og muliggør, belyses.

Essayet indeholder en note med en kritisk analyserende vinkel på hjerneforskningen. Essayet er egnet til anvendelse i undervisningen

Sumpter Lovisa On Aspects of Mathematical Reasoning: Affect and Gender [Bog]. – Umeå University : Print & Media, 2009
Tallberg Bromann, Ingegerd (2002): Pedagogiskt arbete och kön: med historiska och nutida eksempel. Lund: Studentlitteratur

Hovedformålet med Bromanns bog er at øge bevidstheden om kønsperspektivets betydning i forskellige former for pædagogisk arbejde. Efter en gennemgang af kønsspecifikke teoretiske begreber og forskellige forestillinger om piger og drenge, kvindelighed og maskulinitet giver Bromann et historisk blik på køns og klasse kodningen i lærergerningen og i skolens mål og indhold. Bromann skriver med henvisning til forskning, eksempler og statistikker.

Forsknings baseret. Velegnet til undervisning

Thorne, Barrie (1990), Children and Gender. Constructions of Difference. In: D.L. Rhode (ed). Theoretical Perspectives on Sexual Difference. P. 100-114New Haven: Yale University Press

Artiklen indgår i en større udgivelse om forskellige teoretiske tilgange til kønsforskelle og har fokus på hvordan kønsforskelle konstrueres. Der er særligt fokus på, hvordan kønsforskningen ofte skriver sig ind i en dualistisk forforståelse og dreng-pige dikotomier.

Udgivelsen er udarbejdet på baggrund af en konference sponseret af Stanfords Institute for research on Woman and Gender , vinteren 1987 og udmærker sig ved at have et tværvidenskabeligt tilsnit. (Historisk og teoretisk overblik, sociobiologisk, psykologisk, sociologisk og antropologisk. Udgivelsen indeholder også feministisk teori , etisk og politisk og afsluttes med perspektiver i forhold til policies.)

Artiklen er egnet til undervisning.. Selve bogen er egnet som baggrundslæsning for UFM

Thorne, Barrie (1993): Gender Play. Open University Press
Bogen bygger på 2 længerevarende feltstudier som forskeren foretog i 1970’erne og 1980’erne på 2 forskellige skoler i USA. Studiet giver indsigt i, hvordan skolebørn konstruerer og oplever køn, samt hvordan kønsidentiteten udfolder sig forskelligt afhængigt af sociale rum og samspil med klasse, etnicitet, alder og seksualitet. Der tages således udgangspunkt i et socialkonstruktivistisk syn på køn i studiets undersøgelse af, hvordan børn i deres interaktion skaber, forhandler og udfordrer kønsforestillinger.

I bogen præsenteres vi for mange beskrivelser fra feltarbejdet, hvorigennem forfatteren præsenterer sine teoretiske pointer. I bogens sidste kapitel vender forskeren blikket mod skolens personale. Hun opfordrer til en interaktion med børn, som ikke er præget af en dikotomisering af kønnene og opstiller fem forslag eller opmærksomhedspunkter som kan støtte pædagoger og lærere til at undgå dette.

Undervisere kan anvende bogen som en kilde til empiriske eksempler til undervisning i modulet ligesom de fem forslag kan anvendes.

Antropologisk/etnografisk forskning. Velegnet som baggrundsmateriale for underviser.

Wahlström Kajsa (2005) Piger, drenge og pædagoger : ligestillingspædagogik i praksis [Bog]. – København : Børn og unge

Bogen henvender sig særligt til fagprofessionelle i børnehaver og skoler og har et let tilgængeligt sprog. Den er i høj grad bygget op om empiriske eksempler fra hverdagslivet i børnehaven som illustrerer, hvordan pædagogernes interaktion med børnene er præget af forestillinger om piger og drenges egenskaber. Der er fokus på den medfølgende forskelsbehandling af børnene, hvor pigerne fx tillærer passivitet og biroller.

Bogen indeholder analyser af kulturprodukter som sange, eventyr og nutidige børnebøger og tegnefilm, samt af den sociale interaktion i spisesituationer og i sandkassen.

Bogens mange empiriske beskrivelser og anvisninger til arbejdet med køn vil kunne anvendes som litteratur til modulet Køn, Seksualitet og Mangfoldighed.

Walkerdine Valerie (1998): Counting Girls Out. Girls and Mathematics. Routledge

En bog der tydeliggør hvordan pigers forhold til matematik er fyldt med myter , falsk ”evidens” og der er teorier om den kønnede krop og den kønnede hjerne. En poststrukturalistisk analyse af piger, kvinder og femininitet og konstruktionen af deres identitet gennem sociale strukturer, uddannelse og matematiske diskurser.

Teoretisk og empirisk baseret.

-retur til indholdsoversigten 

Bilag 2 – Undervisernes litteraturliste

Arbejdsgruppen indkaldte også en liste med litteratur fra igangværende undervisning på modulet og tidligere undervisning om temaet.
Underviserlistens litteratur er således blevet til via titler anbefalet eller videregivet af undervisere på professionshøjskolerne. Listerne er indsamlet af arbejdsgruppen fra en række undervisere, som selv har gjort erfaringer med undervisningen i de relevante temaer. Anbefalingerne fra underviserne er ikke kvalitetsmæssigt screenet, men en del litteratur var medtaget som ikke direkte angik hovedtemaerne, men snarere var af metodisk karakter. Disse har vi valgt at udelade. Vi har til gengæld valgt at medtage en række tekster, der bredt tematiserer Kultur, kulturmøder og mangfoldighed.

Denne tematik har vi i arbejdsgruppen generelt defineret som på kanten af det tematiske interessante , men vi inkluderer dem her, da de synes at påpege et behov for at knytte an til bredere diskussioner om mangfoldighed og kulturel afvigelse/minoritet. Dvs. – lidt firkantet sagt – at knytte an dels til spørgsmål om etnicitet og multikulturalitet – men også til bredere forståelser af kultur, kulturmøder, mangfoldighed eller inklusion, tolerance og marginalisering, som især er blevet tematiseret i den brede (antropologiske) kulturteoretiske forskning, etnicitetsforskningen og i den såkaldte indvandrerdebat.

Listen af anbefalet litteratur fra underviserene på professionshøjskolerne, som er kommenteret, består af 13 titler. Listen der endnu er ukommenteret består af 14 titler – og af tekster med bredere tekster rettet mod kulturteori, inklusion og normalitet mv. findes 12 ukommenterede titler.

Graugaard, Christian (2010): Vokseværker – et signalement af unge og danskeres seksuelle liv. I: Psyke og logos nr. 32. side 232 – 256

Artiklen præsenterer et overblik over unge danskeres seksuelle liv. Unges livsbetingelser trækkes frem og vilkår for deres seksuelle relationer og identitetsdannelse gennemgås. Artiklen peger på at flertallet af seksuelt aktive unge er tilfredse med deres aktuelle seksuelle aktiviteter, og at de fleste unge håndtere senmodernitetens kompleksitet og udfordringer med pragmatisk sans.

Til trods for dette er der en gruppe unge, der har svært ved at honorere krav om refleksivitet, foranderlighed og navigation i komplekse sociale arenaer – dette ligger til grund for at der i artiklen kaldes på mere systematisk forskning på området og større fokus på sundhedsforebyggelse.

Baseret på forskning og statistisk data Egnet til anvendelse i undervisning

Green, Sara (2009): Subjektet og seksualiteten. I: Reflex, Nr. 43 2009, side 69 -93 Artikel

Belyser Michel Foucaults analyse af seksualitetens historie. Sætter seksualitet i et magt – og diskursivt perspektiv. Pointerer forståelse af viden om seksualitet som historisk og tidsligt betinget. Artiklen fremskriver sammenhæng mellem forståelse af subjektet og forståelse af seksualitet. Artiklens position er at seksualitet er en konstruktion, der skabes i en vekselvirkning med samfundets tankesystemer og diskurser.

Artiklen giver en fin forståelse af Foucaults perspektiver. Et litteraturstudie, der er baseret på Foucaults forskning. Overvejende filosofisk tilgang. Egnet til både underviseres baggrundsmateriale og egnet til anvendelse i undervisning

Holmskov, Henriette og Skov, Anna (2012): Seksualitet på dagsorden. Socialstyrelsen.

Håndbog om professionel støtte til voksne med nedsat funktionsevne. Håndbogen beskæftiger sig med, hvad det vil sige at have en professionel tilgang til andre menneskers seksualitet. Hvad skal man vide, hvad skal man kunne, og hvordan yder man i praksis en professionel indsats i forhold til seksualitet. Sætter fokus på kommunikation om seksualitet, udvikling af seksualitet, seksualitet og mangfoldighed.

Afsæt i litteratur – der er mere eller mindre tydelig forskningsbaseret

Jacobsen, Michael Hviid m.fl. (red.) (2013): Socialpsykologi – en grundbog til at fag. Hans Reitzels Forlag

Bogen omhandler en række klassiske og nyere socialpsykologiske teorier, temaer og undersøgelser. I bogen fremstilles forskellige måder at beskæftige sig med forholdet mellem individ og samfund på – alle med sigtet at beskrive, forstå og forklare samspillet mellem psykologiske aspekter ved mennesket og den sociale kontekst indenfor hvilken det lever og virker. Bogen præsenterer både sociologisk som psykologisk orienterede bidrag .

Bogens øvrige bidragydere har alle tilknytning til universitetsmiljøer i Danmark og andre nordiske lande og beskæftiger sig teoretisk, empirisk og praktisk med socialpsykologiske temaer.

Meget velegnet til undervisningsbrug

Kirk, Ane H, Scott, Katrine., Siemen, Karoline. og Wind, Anne. (red),(2010): Åbne og lukkede døre. Frydenlund ISBN 9788778878274

Fokus på ”kønsblindhed” i pædagogiske sammenhænge som for eksempel i relationer mellem voksne og børn, i lovgivningen på det pædagogiske område og i folkeskolens undervisningsmateriale.

Perspektivet i bogen er, at køn er kulturelt og historisk formidlet. De to køn har et materielt grundlag, en slags råstof i form af to forskellige slags kroppe.To fysiske kroppe, der er underkastet forskellige genetiske, hjernemæssige og hormonelle udviklingsbetingelser, og som er skruet forskelligt sammen seksuelt. Da vi ikke kan komme ud af vores kroppe, er kønnet ikke altid til forhandling.

Bogen angiver forslag til, hvordan man som pædagog eller lærer kan arbejde med et kritisk kønsblik i sin praksis.
Forskningsbaseret. 
Egnet til både underviseres baggrundsmateriale og egnet til anvendelse i undervisning

Kofoed, Jette, Olesen, Jesper og Aggerholm, Kenneth (2008): Flere end to slags børn – en rapport om køn og ligestilling i børnehaven. Learning Lab Denmark. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Aarhus Universitet

Rapporten indeholder et review over nyere nordisk litteratur.

Undersøgelse er rettet mod de sociale og kulturelle processer, der har betydning for, at drenge bliver drenge på en særlig måde, og piger bliver piger på en særlig måde. Køn ”gøres”, i den forstand, at mennesker ”kønnes. Perspektivet er, at køn anskues som fortsat tilblivelse, hvor børn og pædagoger konstruerer køn, og de betydninger der knyttes til henholdsvis drenge- og pigekroppe.

Anslår temaer som; mangfoldighed, børnehaven som kontekst for skabelse af køn, kulturelle perspektiver, narrativer, anbefalinger.

Forskningsbaseret; observationsstudier og interviews.

Egnet til både underviseres baggrundsmateriale og egnet til anvendelse i undervisning

Magnusson, Eva og Marecek, Jeanne (2012): Køn og kultur i psykologien – teori og praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Bogen indeholder tre hovedemner: Ny viden om køn og kultur. Præsentation af nye værktøjer til at tænke om køn, kultur og psykologi . Præsentation af forskning i centrale spørgsmål inden for psykologisk teoridannelse om køn og kultur. 

Præsentation af forskningsprojekter, der illustrerer metoder og teorier. I behandlingen af emnerne gøres brug af områder inden for feministisk psykologi, sociokulturel psykologi/kulturpsykologi, diskursiv psykologi, retorisk psykologi, poststrukturalistisk psykologi, og kritisk psykologihistorie.

Forfatterne giver praksiseksempler bl.a. inden for områder som drenges og pigers udvikling, ulighed og identitet hos heteroseksuelle.

Forskningsbaseret. Egnet til både underviseres baggrundsmateriale og egnet til anvendelse i undervisning

Olesen,J.& Aggerholm,K.(red.)(2008): Børnehaver med plads til Pippiprinser og Piratprinsesser. Udarbejdet for minister for ligestilling. LearningLabDenmark. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Minister for ligestilling 

Inspirationsguide til at arbejdet med køn og ligestilling i børnehaver. Eksempler og ideer + refleksionsspørgsmål
Udgivet på baggrund af rapporten:” Køn og ligestilling i børnehaven”.
Ikke egnet til hverken underviseres baggrundsmateriale og eller til anvendelse i undervisning

Rosenbeck, Bente (2014): I Foucaults fodspor. I: Kvinder, køn og forskning 2013 nr. 1-2, side 94- 101, ISSN 0907-6182

Dansk/nordisk tidsskrift. Et essay. Belyser Michel Foucaults forståelse af seksualitet som konstrueret og historisk betinget. Giver et fint historisk og samfundsmæssigt blik på forståelser knyttet til familie, køn og seksualitet, og diskurser knyttet til dette igennem tiden
Litteraturstudie baseret på bla Foucaults forskning.

Egnet til anvendelse i undervisning

Schou, Carsten og Pedersen, Carsten (red), (2014): Samfundet i pædagogisk arbejde – et sociologisk perspektiv. side 115-134 ISBN 9788750039778

Fra bogen anvendes et afsnit om Bourdieu og Habermas. Kræver mere dybdegående fremstilling – der findes andre udgivelser, der langt bedre giver introduktion til Bourdieu og Habermas.

Ikke egnet til hverken underviseres baggrundsmateriale og eller til anvendelse i undervisning

Siim og Christensen (2006): Fra køn til diversitet – intersektionalitet. I: Kvinder, køn og forskning, Årg. 15, nr. 2/3, side 32−42, ISSNs: 0907-6182

Artikel. Kritisk perspekti v på intersektionalitetsbegrebet og diskussion af begrebets anvendelsesmuligheder i en dansk/nordisk kontekst. Sætter fokus på forståelser af samspillet mellem strukturer, institutioner og identiteter.

Litteraturstudie baseret på bla amerikansk forskning.

Staunæs, Dorthe (2010): Køn, etnicitet og skoleliv. Samfundslitteratur.

Bogen beskæftiger sig med overgangen fra barn til ung og har fokus på den rolle seksualitet og identitet spiller i denne periode. Bogen belyser, hvordan drenge – og pigekategorien skal suppleres med etnisk dimension – der er noget man kan, og noget man ikke kan, når man er henholdsvis etnisk dansk eller ikke etnisk dansk, og det kan betyde, at man skal begrænse valget af kærester i forhold til etnicitet.

Bogen er forskningsbaseret og bygger på Staunæs ́ phD afhandling: Etnicitet, køn og skoleliv 2003.

Egnet til både underviseres baggrundsmateriale og egnet til anvendelse i undervisning.

Stevnshøj, Anna Louise og Gundelach, Søren (2011): Doktorleg i børnehaven. Udgivet af Anna Louise Stevnhøj og Søren Gundelach, Udviklings Forum

Rapport baseret på kortlægning af børnehavebørns seksuelle leg og adfærd samt af forældresamarbejdet og de pædagogiske rammer for børns doktorlege. Rapporten peger på, at børnehavernes pædagogiske linje på området ofte bygger på personlige normer og holdninger, fordi der mangler viden og materiale om, hvad der er ”normalt” og ”ikke -normalt”.

En række seksuelle lege og adfærdsformer, som opleves normalt og alderssvarende af børnehavelederne, mens der til gengæld er lege og aktiviteter, som ses relativt hyppigt, men som meget ofte vækker bekymring og tvivl i børnehaverne.

Udført af konsulent Søren Gundelach, Udviklingsforum, og Anna Louise Stevnhøj, medicinsk journalist. Projektet er støttet af Pædagogisk Udviklingsfond (PUF) FOA.

Egnet til både underviseres baggrundsmateriale og egnet til anvendelse i undervisning.

-retur til indholdsoversigten 

Yderligere litteratur – anvendt på UC – ikke vurderet:

Askland, L., & Rossholt, N. (2011). Køn i børnehøjde. Virum: Dansk Psykologisk Forlag. (se ekspertlisten – bilag 1)

Gjesing, G. (2009). Kroppens muligheder og kropumulige unger : i indskoling, fritid og derhjemme (1. i.e. ny udgave.s. 13-34). Frederikshavn: Dafolo

Holst, N. (2011, Juni 27). Svensk børnehave afskaffer drenge og piger. Hentet 3. Oktober 2014, fra http://politiken.dk/udland/ECE1318417/svensk-boernehave-afskaffer-drenge-og-piger/ http://www.boerneraadet.dk/media/30354/Familieformer-og-skilsmisse-rapport.pdf

Jensen, N.E. (2014): “Køn som kategori i pædagogisk praksis” i Jensen, N.E.: “Pædagogikbogen – grundfaglige perspektiver i pædagoguddannelsen”, Hans Reitzels Forlag,

Knudsen, S. V., 1951-. (2011). Køn i kulturen : køn, medier og litteratur (s. 42–54) Frederiksberg: Frydenlund.

Moser, Thomas og Jensen, Bente: ’Børn, krop og tumult’ in: Hertel, Frederik og Andersen, Tem Frank: ’Sociologi i børnehøjde’ Billesø og Baltzer, 2007

Nordahl, B. (1997). Pigerne & drengene : ni samtaler om kønnets betydning (s. 28–48). Kbh.: Nielsens.

Nyby, T. K. (2011). Familieformer og skilsmisse : der er ikke noget bedre end at have den hele og rigtige familie. Børnerådet. Hentet fra

Nyrup, F.N. (2003). Børn har en seksualitet [Children have sexuality] 0-14. 13 year No. 4

Nørgaard Cecilie. Skolen disciplinerer kønnet [Artikel]. – [s.l.] : Kvinfos webmagasin) http://webmagasin.kvinfo.dk/artikler/skolen-disciplinerer-koennet , 2011.

Odense Kommune. (2012). Håndbog i neuropædagogik (2. udg.). Hjerneskaderådgivningen og

Neuropædagogisk Team, Odense Kommune. http://www.neuropaedagog.dk/filer/Fil36_haandbog.pdf

Olsen, L. (2009). Social ulighed i videnssamfundet: ulige livschancer for børn og unge. I C. Aabro & S. Gytz Olesen (Red.), Individ, institution og samfund : antologi for faget (s. 62–85). Værløse: Billesø & Baltzer.

Socialstyrelsen. (udateret). Eksempler på seksualpolitikker — Forebyg seksuelle overgreb mod mennesker med handicap [http://www.forebygovergreb.dk/]. Hentet 3. Oktober 2014, fra http://www.forebygovergreb.dk/sund-seksualitet/seksualpolitik/eksempler-pa- seksualpolitikker

Struve, K. (2011). Neuropædagogik – i teori og praksis (s. 73-92). Herning: Special-Pædagogisk Forlag. Brede tekster om Kultur, kulturmøder og mangfoldighed mv.

-retur til indholdsoversigten

Brede tekster om Kultur, kulturmøder og mangfoldighed m.v.

Bonde, L: (2013) Musik & Menneske kap. 11 : Musik og transfer (s. 217-224 + opsamling)

Drotner, K.: Kultur – begreber analyse, praksis, i Sørensen, M.(2011): Dansk, kultur og kommunikation, Akademisk Forlag, kap. 7

Gulløv, Eva og Charlotte Palludan (2009) Børn som deltagere. Antropologi og feltarbejde. I: Petersen, Anne (red) Den lille bog om metode. Sådan undersøger du børnekultur og børns perspektiv. VIASystime. (ligger på Fronter)

Hastrup, Kirsten (2011). Kulturanalyse. Kort fortalt. Gylling: Samfundslitteratur

Jensen, N.E.(2014): “Kulturmøder i institutionen” og “Den flerkulturelle udfordring i pædagogikken” i Jensen, N.E.: “Pædagogikbogen – grundfaglige perspektiver i pædagoguddannelsen”, Hans Reitzels Forlag kap. 14 + kap. 17

Korsgaard, O. (2004). Medborgerskab som nøgle. Asterisk, 2004(Nr. 20), 14–15. http://www.dpu.dk/fileadmin/www.dpu.dk/aktuelt/magasinetasterisk/041209105705-amp-type- doc.pdf

Larsen, V. (2008). Den flerkulturelle mangfoldighed. I B., f. 1969 Høyer & B. Hamre (Red.), Pædagoguddannelsen på tværs (s. 336–343).
Rasmussen, Kim (2008). Fotografiske fortællinger.
Vera, nr.44.

Rasmussen, Trine (2008). Et antropologisk blik på pædagogik. I: Højer, Bodil og Bjørn Hamre (red) Pædagoguddannelsen på tværs. København: Forlaget Frydenlund.

Schultz Jørgensen, P., Sommer, D., & Dencik, L. (Red.). (2008). Familie og børn i en opbrudstid (107– 204). Kbh.: Hans Reitzel.

Svinth, Lone ”Læringsmål kan fjerne fokus fra barnets perspektiv” af Artikel i Vera no. 67. Sørensen, M., Pahuus, M., & Hansen, G. F. (Red.). (2011). Kulturmøder i pædagogiske arbejde. I Dansk, kultur og kommunikation (3. udg., s. 212–239). Kbh.: Akademisk Forlag.

-retur til indholdsoversigten 

Bilag 3 – Litteraturliste på baggrund af søgninger i biblioteks- og forskningsdatabaser:

Arbejdsgruppens indledende diskussioner og læsninger af modulindholdet førte, som der er redgjort for i rapporten, til en forståelse af at der var behov for relativt stort antal af centrale begreber som søgetermer til fritekstsøgninger og emnesøgninger. Arbejdsgruppen var forholdsvis ukendt med større systematiske og målrettede søgninger og afventede derfor bibliotekarens support til dette arbejde, sådan som arbejdsdelingen også var foreskrevet.

Se den fulde rapport for uddybning og visning af link: Kortlægning af forsknings- og udviklingsbaseret viden til kvalitetssikring og -udvikling af pædagoguddannelsens nationale modul: Køn, Seksualitet og Mangfoldighed

-retur til indholsoversigten

Bilag 4 – Tidsskriftsøgning

Som fritekst- og emnesøgningen har også tidsskriftsøgningen været relativt bredt afsøgende, dvs. har medtaget mange tidsskrifter, idet modulet, som tidligere nævnt ikke refererer til nogen selvstændig etableret eller afgrænset praksis i det pædagogiske felt (som det gælder fx for den (special-)pædagogiske viden om brugere med nedsat funktionsevne).

Se den fulde rapport for uddybning og visning af link: Kortlægning af forsknings- og udviklingsbaseret viden til kvalitetssikring og -udvikling af pædagoguddannelsens nationale modul: Køn, Seksualitet og Mangfoldighed

-retur til indholdsoversigten

Bilag 5 – Citationssøgning

Via Google Scholar/Web of Science på citerede ekspertlistens tekster listen

Denne liste indeholder en søgning på Google Scholar/Web of Science med henblik på at afdække relevant litteratur gennem anvendelse af referencer til litteraturen fra ekspertlisten . Dvs. listen her fremviser litteratur, som har citeret de værker som findes i ekspertlisten (bilag 1) Herved fremkommer som 112 referencer som ikke umiddelbart er screenede.

Se den fulde rapport for uddybning og visning af link: Kortlægning af forsknings- og udviklingsbaseret viden til kvalitetssikring og -udvikling af pædagoguddannelsens nationale modul: Køn, Seksualitet og Mangfoldighed

-retur til indholdsoversigten 

Bilag 6 – Fritekstsøgninger

I UC-Viden på professionshøjskolernes Forsknings- og udviklingsproduktion

Listen indeholder screenede titler fra et udsnit af Professionshøjskolernes FoU – produktion Her er anvendt samme søgeord og søgekriterier som i forskningsdatabas ere (se bilag 3.2), her gennemført af UC-bibliotekar. De 24 fritekstsøgninger gav i alt ca. 1500 hits, hvoraf ganske mange var gengangere. En grovsortering førte til nedenstående udvalg af litteratur for yderligere vurdering. Referencerne optræder nogenlunde som i basen, og de fleste fungerer således som direkte links til litteraturen.

Se den fulde rapport for uddybning og visning af link: Kortlægning af forsknings- og udviklingsbaseret viden til kvalitetssikring og -udvikling af pædagoguddannelsens nationale modul: Køn, Seksualitet og Mangfoldighed

-retur til indholdsoversigten

Bilag 7 – Reviewarbejder og litteraturgennemgange (en start….)

Danmarks Evaluserings Institut (2009)
Blik for køn i pædagogisk praksis [Artikel]. – [s.l.] : EVA (Danmarks Evalueringsinstitut), 2009 . – http://www.eva.dk/projekter/2008/koen-og- uddannelsesvalg/projektprodukter/blik-for-koen. ISBN (www) 978-87-7958-567-6

Notatet bygger udelukkende på skriftlige kilder. Der er samlet og sammenfattet en række nyere nordiske debatbøger, undersøgelser og forskningsbidrag som har præget debatten om køn de seneste år

Formålet med notatet er:

  • At redegøre for to aktuelle tilgange til forståelse og håndtering af køn i skoler og daginstituti- oner – her betegnet som dels en sociokulturelle og dels en biologiserende tilgang
  • At formidle viden om forskellige redskaber og tiltag til det konkrete og reflekterede arbejde med køn i skole og daginstitutioner

I notatet er der fokus på disse to tilgange til arbejdet med køn. Notatet redegør for de to tilganges grundlæggende forståelser af og bud på håndtering af køn i praksis. Dernæst belyses de to positioners forskningsmæssige udgangspunkt og belæg, og styrker og svagheder ved de to tilgange drøftes. Endelig giver notatet en oversigt over konkrete redskaber, litteratur og links som inspiration til det videre arbejde med køn i dagligdagen på skoler og daginstitutioner.

Notatet er anvendeligt til anvendelse i undervisningen og som baggrundslitteratur.

Statens offentliga utredningar (SOU) 2009: 64 – Ekström A, Br\a akenhielm VBG, Ingvar IH-KM, Sund TMK, Witt-Brattström BWE, Eriksson UAK, et al. [Internet]. 2014 Dec. Available from: http://www.riksdagen.se/sv/Dokument-Lagar/Utredningar/Statens-offentliga-utredningar/Flickor- och-pojkar-i-skolan—_GXB364/?html=true

Jämställdhet i förskolan (2006): om betydelsen av jämställdhet och genus i förskolans pedagogiska arbete : slutbetänkande. Af Delegationen för jämstalldhet i förskolan. Stockholm: Fritzes offentliga publikationer. O.cca kvu-08-16
Bogen er en afrapportering af et større svensk forsknings – og udredningsprojekt, der har fokus på analyse af førskolens pædagogiske tilgang og arbejde med køn, og fokus på at komme med anvisninger og anbefalinger til, hvad der bør gøres for at førskolen kan bidrage til at bryde med traditionelle opfattelser af køn og med traditionelle kønsroller.

Der angives både et nationale og internationalt historisk perspektiv, og der fokuseres på forskellige agenters roller i forhold til arbejdet i førskolen. Bogen konkludere at for at der kan arbejdes med at bryde traditionelle kønsroller er der brug for mere viden – ikke forordninger. Egnet som baggrundslitteratur – ikke egnet til undervisningbrug.

-retur til indholdsoversigten

Bilag 8 – Anden relevant litteratur (inkl. formidlingslitteratur)

Primært fra en tidligere KVINFO-søgning

Undervejs i kortlægningen fremkom anden relevant litteratur bl.a. via indmeldinger fra KVINFO, som arbejdsgruppen havde forespurgt. Listen er kun let screenet. Enkelte bidrag er kommenteret.

Staunæs, Dorthe og Søndergaard, Dorte Marie (2008): Høns i hanegården. I: Køn og ledelse.

Rapporten bygger på et empirisk forskningsprojekt, der var rekvireret af et dansk firma med ønske om at rekruttere flere kvinder til topchefniveau. Rapporten har fokus på ledelse i e mangfoldigheds – og kønsperspektiv. Rapporten byder på gode nuancerede definitioner af begreberne mangfoldighed, køn og ledelse.
Forskningsbaseret; etnografisk tilgang. Ikke egnet til undervisning, da temaet er forlangt væk fra pædagog uddannelsen.

Staunæs, Dorthe og Søndergaard, Dorte Marie (2008): Management and Gender Diversity: Intertwining Categories and Paradoxes. I: Critical Studies of Gender Equalities : Nordic Dislocations, Dilemmas and Contradictions, red. af Eva Magnusson, Malin Rönnblom, Harriet Sillius, Makadam Förlag

Nordisk antologi. Samlet set er det en antologi, der taler dilemmaer, paradokser og diskussioner frem, og som kritisk forholder sig til og analyserer temaer i køns – og ligestillingsdiskurs. Kapitlet af Staunæs og Søndergård er rettet mod kønnede forhold og paradokser i forhold til topledelseogorganisation. Forskningsbaseret+litteraturstudier

Yderst velegnet som baggrundslitteratur. Ikke egnet til undervisning, da nivauet er højt og nogle af temaerne skirver sig ikke ind I en pædagogisk kontekst

Connell, Masculinities (1996): Teaching the Boys: New research on Masculinityand Gneder Strategies for Schools. I: Teachers college record

Tidsskriftsartikel der trækker på socialvidenskablig forskning om maskulinitet og sigter mod at udvikle rammer for at forstå kønnede pointer i forhold til undervisning af drenge. Køn konstrueres i kulturelleoginstitutionellekonteksterogdervedskabesmangeformerformaskulinitet.Artiklen sætter fokus på skolen som agent i drenges dannelse af maskulinitet, og undersøger de forskellige forhold, og disse forholds indflydelse på dannelse af maskulinitet.

Forskningsbaseret;socialvidenskabeligforskning. Egnetsombaggrundslitteratur.Egnettil undervisningsbrug

Davies, Bronwyn & Cresskill, N.J.(2002) :Frogs and snails and feminist tales: preschool children and gender. Hampton Press

Forskningsprojekt, der tager afsæt i spørgsmålet hvorfor børn bliver maskuline eller feminine. Fokus er, at køn er en konstruktion og en offentlig kategori. Bogen tilbyder et metodologisk perspektiv.

Forskningstilgang: undersøgelser via børns leg samtale og deres respons på kønnede fortællinger, og som tager af. Der tilstræbes således et børneperspektiv. Denne tilgang betyder at teksten fremstår meget praksisnær – man hører børnenes stemme.

Egnet som baggrundslitteratur. Dele af den vil være egnet til undervisningsbrug – især grundet børneperspektivet og det metodologiske perspektiv

Eliot, Lise (2009): Pink Brain – Blue Brain. USA: Library of Congress Cataloging-in –Publication Data

Neurolog Lise Eliot hævder at spædbarnet hjerne er så plastisk at små forskelle ved fødslen bl iver forstærket over tid, idet forældre, lærer pædagoger kammerater og kulturen i bred forstand understøtter de stereotypiske forestillinger om køn. Hun præsenterer nyere viden på området og diskuterer forholdet mellem de genetisk hormonelle dispositioner og de samfundsmæssige kulturelle påvirkninger og behov.

Forskningsbaseret. Egnet til undervisning.

Morken, Ivar (2008): Normalitet og afvigelse. Akademisk forlag. Kap 4 Afvigelse, funktionsnedsættelse og indlæringsvanskeligheder. S 86 – 109

En teoretisk diskussion af begreberne afvigelse og funktionsnedsættelse og indlæringsvanskeligheder, samt en diskussion af kategoriernes anvendelighed. Et kapitel der er anvendeligt i diskussion og normalitet.

Søndergaard, D.M (1996): Tegnet på kroppen – køn: koder og konstruktioner blandt unge voksne i Akademia. Museum Tusculanum

Gennem narrative og dekonstruerede analyser genfortælles de unges oplevelser og refleksioner i relation til akademisk karriere, kærlighed, venskaber, selviscenesættelse, familieformer m.m. I forfatterens analyse mister kønskategorien både faste konturer og stabil substans.

Der analyseres på baggrund af 29 kvalitative interview med studerende på Københavns universitet, i en blanding af gruppe interview og individuelle interview.

 Forskningsbaseret. Egnet til undervisning.

-retur til indholdsoversigten

Relevante debatartikler:

Gerlach, Christian, ‘Køn er ikke, hvad det har været’ (2011, Information) http://www.information.dk/256229

Avisdebatartikel udarbejdet Christia Gerlach, dr psych, ph.d, cand.psych og lektor i neurovidenskab. Artiklen baseres på forskningsviden

Artiklen beskæftiger sig med debatten og forskningen om biologiske kønsforskellnes betydning i forhold til henholdsvis drenge og pigers læringspotentialer i folkeskolen.

I artiklen konkluderes at der aktuelt ikke findes viden, der på overbevisende måde viser, at der overhovedet findes kønsforskelle i mentale evner, der evt kan forklare de forskelle der er mellem drenge og piger i skolen. Ligeledes er der ikke viden, der støtter antagelsen om at eventuelle forskelle skulle afspejle medføde hjernemæssige forskelle.

Artiklen er egnet til anvendelse i undervisning.

Nørgaard, Cecilie, ‘Skolen disciplinerer kønnet’ (2011, Kvinfos webmagasin) http://webmagasin.kvinfo.dk/artikler/skolen-disciplinerer-koennet

Artiklen baserer sig på forskningsviden og fremtræder som en kortfattet oversigtsartikel over nyere forskning i relation til kønsopfattelser i skolen.

Artiklen beskriver og problematiserer skolens stereotype opfattelser af køn i forhold til at der skal være lige betingelser for læring hos piger og drenge. Forskning peger netop på at stereotype opfattelser af køn skaber ulige betingelser for læring hos drenge og piger.

I artiklen pointeres nødvendigheden af at læreres viden om køn og tværfaglige refleksion omkring køn, pædagogik og didaktik professionaliseres.

Artiklen er egnet til såvel anvendelse i undervisning som baggrundsmateriale for UFM

Wohlgemut, Ulla Gerner (2010): Mænd brænder også for pædagogik. Hvorfor vælger stadig flere mænd pædagoguddannelsen? Fordi arbejdet tænder dem. VERA – tidsskrifter for pædagoger/2-29 NO.57/december 201 Drivkræfter i pædagogisk arbejde

Artiklen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse i Ph.d afhandlingen Mænd og omsorg – hvorfor ikke? Hensigten med ph.d projektet er at undersøge af mænds motiver til at vælge pædagoguddannelsen.

Artiklen beskæftiger sig med mænds valg af traditionelle kvindefag . I denne sammenhæng , valg af pædagoguddannelse. På bagrund af en bemærkelsesværdig forandring i kønsfordelingen blandt ansøgere til pædagoguddannelsen, nemlig en stigning af mandlige ansøgere fra 1⁄4 til en 1/3 har ph.d projektet undersøgt hvilke motiver mænd har til at vælge en traditionel omsorgsuddannelse.

Det konkluderes at motiverne er de samme som kvinders nemlig ” interesse for og glæden ved de fremtidige pædagogfaglige opgaver. I denne forbindelse peges dog på en række udfordringer, nemlig at se på mænd som professionelle omsorgsudøvere, at se de professionsuddannede mænd som fagpersoner der vil definere sig og arbejde med omsorg i praksis. Afslutningsvis peges på udfordringen i om der er sammenhæng mellem viljen til at tiltrække flere mænd i omsorgsarbejde også indebærer parathed til at ændre omsorgens hverdagspraksis

Artiklen er egnet til anvendelse i undervisning.

Tema: Køn og pædagogik. Forskning Børn og unge. Nr. 24. september. 2014

Et særnummer med fokus på køn i pædagogisk praksis. Forventninger skaber virkelighed af Signe Løntoft, hvor der refereres til D.M. Søndergaards tegnet på kroppen, og uddannelses og kønssociolog Cecilie Nørgaards Skolens bog om køn og ligestilling. Der er konkrete handleanvisende bud på hvordan der kan arbejdes med køn i børnehøjde.

Der er en artikel Fra mandlig slave til samfundets forlængede arm, – en historisk fortælling der handler om hvordan pædagogens rolle bygger på traditionelt kvindelige egenskaber.

Børn vil have mangfoldighed skrevet af Camilla Mehlsen, bygger på et interview med Steen Baagøe Nielsen, og peger på at man i praksis skal bestræbe sig på at udforske fastgroede forestillinger om hvordan ting skal gøres, – både når det gælder børn og voksne. Det handler om at undslippe stereotyper og udfordre de gældende forståelser af hvad der er maskulint og feminint.

Egnet til undervisning.

Udvalgt litteratur om ”Køn og pædagogik i daginstitutioner” fra KVINFOs bibliotek (Juni 2014)

Ikke kommenteret eller vurderet

Køn og ligestilling i børnehaven: en diskursanalytisk undersøgelse af køn i pædagogiske læreplaner for børnehaver. Af Elnef, Elin. København, 2011 / fsk-12-4. Speciale Køn i skolen: køn, pædagogik og pædagogiske tekster. Af Susanne V. Knudsen. København: Frydenlund, 2010 / O.aaa kvi-10-73. (Folkeskolen der er udgangspunktet, men det indledende kapitel om teorier og tanker om køn vil være brugbart. Ligeledes er der sidst i bogen et kapitel, der samler op på forskellige pædagogiske strategier).
Børn, køn og ligestilling: Børne- og Ungepanelets undersøgelser i et kønsperspektiv. Af Boesen Pedersen, Anne-Julie. Børnerådet. fsk-09-83
Flere end to slags børn: en rapport om køn og ligestilling i børnehaven. Af Jesper Olesen, Kenneth Aggerholm & Jette Kofoed. Århus: Learning Lab Denmark, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2008. 91 s. O.cca fsk-08-25
Kvalitet og innhold i norske barnehager: en kunnskapsoversikt. Af Elin Borg, Inger-Hege Kristiansen & Ellisabeth Backe-Hansen. Oslo: NOVA, 2008. 100 s. O.cca fsk-08-87
Jämställdhet i förskolan: om betydelsen av jämställdhet och genus i förskolans pedagogiska arbete : slutbetänkande. Af Delegationen för jämstalldhet i förskolan. Stockholm: Fritzes offentliga publikationer, 2006. 325 s. O.cca kvu-08-16
Fordelinger og fordoblinger: Et studie i kønskonstruktioner og social læring i pædagoguddannelsen. Af Peter Møller Pedersen. Viborg: Forlaget Ph.d. afhandling PUC, 2005. (Et blik på pædagogernes eget arbejde og hvordan der i pædagogfaget reproduceres en traditionel kønnet arbejdsdeling mellem kvinder og mænd, som er med til at fastlåse en traditionel kønsforståelse i uddannelsen).
Flickor, pojkar och pedagoger: jämställdhetspedagogik i praktiken. Af Kajsa Wahlström. Stockholm: Sveriges utbildingsradio (UR), 2003. 222 s. O.cca kvu-04-133 Er oversat til dansk: Piger, drenge og pædagoger: ligestillingspædagogik i praksis. Af Wahlström Kajsa. O.cca kvi-11-60. (Beskriver erfaringerne fra udviklingsprojekter i 2 daginstitutioner i Gävle i Sverige med det praktiske arbejde med udmøntningen af en ligestillingspædagogik)
Børnehaven De fire Elementer: en evalueringsrapport om kønsopdelingen fire formiddage om ugen. Af Jette Romedahl & Hanne Værum Sørensen. Århus: Jette Romedahl & Hanne Værum Sørensen, 2002. 28 s. O.cca fsk-03-64
Frogs and snails and feminist tales: preschool children and gender. Af Bronwyn Davies. Cresskill, N.J.: Hampton Press, 2002. 182 s. O.cca kvu-04-321
Möten som formar: interaktionsmönster på förskola mellan pedagoger och de yngsta barnen i ett genusperspektiv. Af Annika Månsson. Malmö: Institutionen för pedagogik, Lärarhögskolan, 2000. 251 s. O.aaa MAG kvu-02-18
Mindre forskningsformidlingsartikler og praksisrettet viden: Minister for Ligestillings inspirationsguide (2008) – at arbejde med køn og ligestilling i børnehaver her: http://miliki.dk/fileadmin/ligestilling/PDF/boernehaver/inspirationsguide_boernehaver.pdf Børn&Unge Forskning nr. 24/2014 diskuterer forskellige vinkler på køn og kønsopfattelser i pædagogikken. http://www.bupl.dk/paedagogik/koen/forskning_koen_og_paedagogik?opendocum ent
Udvalgt litteratur om ”Køn og læring” fra KVINFOs bibliotek – særligt målrettet folkeskolen
Taberdrenge og feminiseret skole? : – en agential realistisk inspireret analyse af problemrepræsentationer af køn i mediedebatter om den danske folkeskole Rosengren Bach, Sidsel Marie. København : Sidsel Marie Rosengreen Bach, 2013  Speciale fsk-13-50
Gender, race, and the politics of role modelling: the influence of male teachers Martino, Wayne ; Rezai-Rashti, Goli  New York : Routledge, 2012 O.aaa kvu-14-81
Normkritiska perspektiv: i skolans likabehandlingsarbete Lund : Studentlitteratur, 2012  O.aaa kvu-12-190
Inkluderet i det normale: kønsperspektiver på styring af inklusionsindsatser i folkeskolen Lund : Katrine Scott og Ane Kirk, 2011 Speciale  fsk-12-183
Skoletid : jenter og gutter fra 1. til 10. klasse Bjerrum Nielsen, Harriet; Oslo : Universitetsforlaget, 2009 O.aaa kvu-09-222
Genus i förskola och skola: förändringar i policy, perspektiv och praktik Wernersson, Inga  Göteborg : Acta Universitatis Gothoburgensis, 2009 fsk-13-56
Køn og skole: temanummer København : Unge pædagoger, 2008  fsk-08-44
The Sage handbook of gender and education Skelton, Christine ; Francis, Becky ; Smulyan, Lisa London : SAGE, 2006  O.aaa kvu-07-221 77
Køn, karakterer og karriere: drenges og pigers præstationer København : Danmarks Evalueringsinstitut, 2005 Rapport fsk-05-79

Bilag 9: Kommissorium

Kommissorium for kvalitetssikring og -udvikling af nationale moduler i pædagoguddannelsen juni 2014

Baggrund og formål

Forligskredsen for den nye pædagoguddannelse har for den nye pædagoguddannel- se formuleret en uddannelsespolitisk ambition om:

  • Højere faglighed og kvalitet
  • Handlekompetencer og bedre sammenhæng til praksis
  • Øget specialisering med mere arbejdsmarkedsrelevans

Styrkede tværprofessionelle kompetencer

De uddannelsespolitiske ambitioner har til formål at sikre de studerende relevante handlekompetencer både i en mono- og tværprofessionel sammenhæng. Dette betyder, at undervisningen skal hvile på den nyeste forskningsbaserede viden med en stærk praksisforankring. For de nationale moduler gennemføres derfor en kortlægning af eksisterende og relevant viden inden for de enkelte modulers kompetencemål.

Fra efterårssemesteret 2014 indledes den konkrete implementering af de nationale moduler på 2014-uddannelsen. Der er behov for en løbende erfaringsopsamling på det enkelte uddannelsessted og der skal iværksættes en samlet systematisk evalue- ring af de nye moduler.

Organisering

For hvert af de fem nationale moduler har ekspertgruppen for ny pædagoguddan- nelse nedsat en arbejdsgruppe bestående af en repræsentant fra hver professions- højskole. Ekspertgruppen udpeger en formand for hver arbejdsgruppe. Til hver ar- bejdsgruppe knyttes en ekstern forsker.

Opgaver

Arbejdsgruppernes kommissorium omfatter to uafhængige delopgaver. Den tilknyttede forsker er alene forpligtet i forhold til den første delopgave (A).

Delopgaverne er:
  1. at udarbejde en oversigt over forsknings- og udviklingsbaseret viden relevant for det konkrete nationale modul, som er arbejdsgruppens genstandsfelt.
  2. at forestå en løbende erfaringsopsamling på – og en første evaluering af – implementeringen af det konkrete nationale modul, som er arbejdsgruppens genstandsfelt.
Opgave A – udfoldet:

Den tilknyttede forsker skal:
udarbejde en systematisk oversigt over den forsknings-og udviklingsbaserede viden, som af den samlede arbejdsgruppe vurderes bedst og mest relevant i relation til det pågældende moduls kompetencemål. Forskningsoversigten skal omfatte et udvalg af:

  • internationale og nationale forskningsreviews
  • inationale evalueringer, analyser og udredninger

professionshøjskolernes Forsknings- og udviklingsproduktion.

Arbejdsgruppen skal:

  1. i samarbejde med den tilknyttede forsker bidrage til definitionen af det felt, som forskningsoversigten skal dække.
  2. i samarbejde med den tilknyttede forsker udarbejde en vejledende guide til, hvordan det materiale, forskningsoversigten omfatter, kan knytte an til kompe-tencemålene for det konkrete nationale modul, som er arbejdsgruppens genstandsfelt.

Deadline for udarbejdelsen af forskningsoversigt med tilhørende guide er udgangen af uge 42: mandag d. 20. oktober 2014.

Arbejdsgruppens enkelte medlemmer skal: 

3. i samarbejde med det enkelte UC’s øvrige arbejdsgrupperepræsentanter og

lokale ledelse sikre, at forskningsoversigten bringes i spil.

Opgave B – udfoldet:

Arbejdsgruppen skal:

1. fastlægge en metode til løbende registrering af de erfaringer, der gøres med implementeringen af det konkrete nationale modul, der er arbejdsgruppens genstandsfelt. Metoden skal omfatte fastlæggelsen af erfaringsparametrerelevante for det pågældende modul, og den skal kunne anvendes på alle uddannelsessteder.

2. forestå en samlet systematisk evaluering af de nye moduler, som bl.a. indeholder en fælles opsamling af den erfaringsregistrering, der sker på det enkelte uddannelsessted.

Deadline for gruppernes afrapportering på opgave B er ved udgangen af 2016.

Tidsplan

Den enkelte arbejdsgruppe udarbejder en detaljeret tids- og procesplan for aktiviteterne frem mod deadline for opgave A med udgangen af uge 42.

Arbejdsgrupperne udarbejder ligeledes en tids- og procesplan for opgave B, hvis deadline er udgangen af 2016.

Begge tids- og procesplaner sendes til ekspertgruppen (Lisbeth Harsvik: lish@ucc.dk eller Peter Møller Petersen: pmp@via.dk)